Archive for juni, 2010

Sommer (advanced level)


2010
06.27

Jeg nyder det faktum at skoleåret er slut i fulde drag. At det falder sammen med et markant omslag i vejret fra efterår vol 2, 3, 4 og 5 til sol og varme med mere i vente – ja det gør naturligvis udsigten til et par ugers fuldtidshaveliv endnu bedre. Der er dog et stænk artemisisa i bægeret, jeg synes at det har været et vanskeligt forår/forsommer – kulden har gjort det svært at komme ordentligt i gang, det forspirede har måttet vente alt for længe i vindueskarmen og er blevet fesent og sart og der er mange af mine frø der slet ikke har spiret. Faktisk har jeg været ramt af så dårligt spireheld både inde og ude at jeg må overveje grundigt om det skyldes vrede ormeånder eller om jeg kan finde en mere indlysende årsag… Eventuelt vejret. Der er store huller i rækkerne med bønner og ærter og kartoflerne er allerede ved at rådne ned. Det er dog en mindre katastrofe end jeg troede for de har faktisk nået at sætte nogen pæne kartofler som vi har nydt de sidste par dage, dog er smagen af solist ikke helt optimal, jeg må eksperimenter videre med sorter til næste år. Køkkenhaven har fået sin egen redningsplan baseret på at efterså i potter og forhåbentlig fylde nogen af rækkerne ud på den måde. Ellers kan man jo altid håbe på at squash og græskar gider brede sig ud over det hele og dække alle fejlgreb.

 Nu er alt jo altså ikke ynk, der har også været positive overraskelser i løbet af foråret. For eksempel viser det sig at vi har en overflod af nelliker som kvitterer for ikke at være blevet luget væk sidste år ved at blomstre fantastisk i alle nuancer fra hvidt til sortrød og med mange kombinationer af farver og mønstre. De står meget højt på min “kan godt lide” liste. Skorzonerødderne er 1½ meter høje og blomstrer med store gule blomster der dufter af vanille, samtlige jordskokker er godt over en meter høje og hestebønnerne blomstrer – i hvidt, lyserrødt og rødt hvilket bare er lidt mere læx end “kun” at have hvidblomstrende hestebønner. Det er vel en af de måder man lige demonstrerer at denne have ikke er helt almindelig.

En anden og helt særlig kilde til glæde er kaprifolien som jeg godt vidste vi havde men som jeg dels troede at have skamklippet sidste år fordi den groede ind i en liguster/vildæble/fuglekirsebærjungle som jeg fældede  (lidt af) dels ikke så mere end et par blomster af sidste år fordi alle knopperne blev til bananer i en leg der indebar at samme bananer skulle plukkes og røres rundt i en plasticgryde med muddervand. Jeg er øm over kaprifolien fordi den er en af deder planter som bare er indbegrebet af sommerferie og turen ned til vandet ved farmor og farfars hus. Anyway – i år blomstrer den skamferede kaprifolium overdådigt – måske fordi den får mere lys, måske fordi den kan lide at blive skåret ned? Jeg ved det ikke men smuk er den:

Share

Biernes Atlantis


2010
06.07

I dag er en lidt trist dag i haven; De nuttede små jordbier der havde slået sig ned to steder i det nederste bed har mistet deres hjem og sikkert også livet. Det ellers så veltimede regnvejr har endnu engang skabt en lille indsø med syreplanter og undervandskartofler (for slet ikke at tale om nysåede rødbeder, bladbeder, portulak og andet godt). Både bierne under rabarberne og dem i stien har blankt vand over indflyvningshullerne og deres små bisamfund er på den måde ophørt med at eksistere. Jeg gjorde mig ellers meget umage med ikke at forstyrre dem da jeg såede bedet til i lørdags og bierne tacklede det helt cool at jeg hoppede omkring, de summede lidt bekymrede rundt men faldt hurtigt til ro igen… Nu er de altså væk, jeg ved ikke om der er håb om at vi får nye bier der slår sig ned, men jeg vil bestemt forsøge at etablere et mere sikkert bosted som et stående tilbud hvis en lille forsinket humledronning skulle komme forbi – ellers må man vel, som med så meget i haven, sætte sin lid til næste år hvor alting vil være meget bedre/mere checket/større/vokse bedre/og nu altså have tonsvis af gode sikre steder til jordbier. Det lover jeg, og så håber jeg ikke at endnu et hjørne af haven skal hjemsøges af små vrede ånder…

Jeg havde endda sået duftreseda til dem for det er en plante bier holder af.

Share

Så flyttede tomaterne hjemmefra


2010
06.02

That’s it – smertetærskelen er nået, stuevinduet har ikke kunnet åbnes i ugevis og de meterhøje trådtynde tomat- og tomatilloplanter er begyndt at blomstre. Derfor er nogen af dem flyttet hjemmefra idag.

Vejrudsigten lovede skyet mildt vejr uden megen blæst hvilket er det perfekte udplantningsvejr. Derfor blev de 9 værste lømler pakket i ladcyklen og kørt til deres nye hjem i køkkenhaven. Glad og fro gik jeg igang med at grave plantehuller i beddet med salat der har fælles vand- og gødningsbehov med tomater – og så skulle solen selvfølgelig begynde at skinne fra en mere og mere skyfri himmel. Dejligt med en rigtig sommerdag men øv for tomaterne der garntrisse ligner kogt spinat mere end tomater på nuværende tidspunkt. Heldigvis er tomater livskraftige så jeg håber de kommer igennem krisen – og varmen er jo godt for så meget andet, som man måske fornemmer på billedet herunder. Hvis man skulle være i tvivl viser billedet det nedre staudebed der ligenu strutter af pileurt, knopurt (som findes overalt!), akelejer – desværre allesammen i farveskalaen laks-hud, margueritter, og ikke mindst den krybende fredsløses oprette storebror der har helt samme livskraft og som fører en meget ekspansiv politik i mine bede. På trods af alt det synes jeg faktisk at det er rigtigt pænt.

Share