Archive for august, 2010

Sensommerblomster


2010
08.22

Jeg har ikke kun spiselige planter i køkkenhaven, der er også plads til lidt blomster – ikke mindst gladiolus som jeg har købt meget billigt fordi supermarkederne gerne vil af med løgene sidst på foråret. Nu står der dybrøde, lilla og hvide gladiolus mellem jordbærrene. Sidste år var mange af dem laksefarvede men det lader til at vi slipper for den særlige æstetiske udfordring i år. En nytilføjelse er “duftgladiolus” som jeg ikke kendte. De dufter dejligt og er langt mere raffinerede med let hængende langhalsede blomster i hvidt med bordeaux svælg. Dem kunne jeg tænke mig flere af. Gladiolus skulle i princippet være spiselige men de er det vist på samme måde som blomsterkarse: det er en mulighed, det ser flot ud, men smager egentlig ret grimt så jeg lader mine stå. Eller det vil sige i går plukkede jeg nogen af dem, det var vildt grænseoverskridende, jeg er meget dårlig til at plukke blomster, særlig mine egne. Jeg kan ikke lide det uafvendelige i det, tit ender jeg med at plukke de blomster der allerede er næsten visne hvilket giver nogen triste buketter. Men i går lykkedes det altså og vi fik en flot buket af hvide og lilla gladiolus, duftgladiolus, hvid floks og hvid stolten kavaler med hjem. Det tog mig kun et lille øjeblik at vende tilbage fra hysteriets rand efter at have vandaliseret haven og jeg har nydt buketten på spisebordet hele dagen med kun få stik af dårlig samvittighed.

Share

Pomona er gået agurk!


2010
08.11

Udtrykket giver meget god mening hvis man ser den eksplosion af agurkeranker der er ved at bemægtige sig køkkenhaven lige nu. Da jeg ikke har et drivhus må agurkeforsyningen mestendels klares med drueagurker der trives på friland – den ene “crystal lemon” der har overlevet skranter og jeg ved ikke om den når at give noget. Hvis den gør skal frugten gemmes til frø. Sidste år havde vi stor glæde af de flotte runde gule agurker. Drueagurkerne er en helt anden historie – jeg har sået en enkelt række (5 m) under ærter ud fra en ide om at ærterne klatrer op og agurkerne breder sig og dækker jorden under dem. Det ville have været smart hvis ikke ærterne viste sig at være nogen ynkelige små krøllede nogen der dårligt kigger over knæhøjde og agurkerne er stærkt ekspansive, de klatrer jo også, både på rækkesnorene, ærtestativerne og alt hvad de ellers kan få deres grønne sno-ranker om. De er også kravlet over stien og har invaderet bønnebeddet som ellers var en fiks blanding af lave buskbønner og klatrende varianter. Nu er det lidt rodet med drueagurker og lave borlottibønner mellem hinanden hulter til bulter. Jeg tilgiver nemt agurkernes manglende beskedenhed: De smager dejligt med lidt mere tørstof og mindre bitterhed end salatagurker og så er der altså virkelig mange, mange flere end man med rimelighed kan spise på leverpostejmadder eller have i madpakken. When life deals you drueagurker – you make agurkesalat. Man kunne sagtens lave cornichoner eller rigtige syltede agurker men jeg har svoret ikke at oversylte i år – det er mit faste fortsæt ikke at sylte mere end hvad jeg er sikker på at familien kan (og vil!!) spise, altså ikke noget med at sylte agurker til vinterbrug. Lidt agurkesalat håber jeg dog de kan klare, så der står to glas agurkesalat med henholdsvis mynte og dild(kroner) i køleskabet og venter på at blive spist.

 

Share

Kryb&kræ


2010
08.09

I løbet af sommeren har haven fået flere nye beboere og jeg må nok indrømme at jeg er mere begejstret for nogen end andre. For at tage de nuttede først lader det til at der er et egern der har valgt at slå sig ned hos os – eller ihvertfald delvist hos os. Det er ret ligeglad med os og vi har flere gange haft fornøjelsen af at høre det sidde og gø eller hvad det nu hedder det egern gør. Der lader til at være en tilstand af våbenhvile mellem sauronskaderne og egernet – måske har de en slags redeplyndrer-kollegial respekt for hinanden.

Det andet hold tilflyttere er mindre nuttede men nok mere nyttige – ihvertfald endnu. De afpatruljerer utrætteligt køkkenhaven efter skadedyr, jeg ser dem ofte flyve systematisk fra plante til plante og er alligevel ikke helt glad: Bag skuret hænger der nemlig et stort flot hvepsebo, jeg beklager billedets ringe kvalitet men jeg turde ikke blive stående længere, hvepsene kan nemlig ikke lide at man kigger på deres hus.

Share

Vrooooom! – Det var sommeren der drønede forbi


2010
08.09

Mellem sommerferie, havearbejde og almindelig afslapning er der ikke meget plads til at blogge – den virkelige virkelighed har helt taget over. Nu begynder arbejdet igen og så har jeg også brug for mit lille havehjørne på computeren. Eskapisme kræver jo noget at flygte fra. I år skal haven opleves i små bidder. Helheden er noget rod, der er udviskede kanter og runde hjørner alle vegne men der er også sammenstillinger og enkeltdele der fungerer – og det er dem jeg gerne vil fortælle om:

Kartoflerne endte med at være en succes, de fik en pæn størrelse og udbyttet var ok. Jeg tror at vi tager et par rækker mere til næste år. Hestebønnerne er mestendels spist – de var lækre og resten får lov at modne så jeg kan så dem til næste år – jeg fik aldrig markeret hvilke planter der havde røde blomster men jeg tror ikke at vi har spist dem allesammen. Beddet hvor hestebønner og kartofler har boet er nu befolket af squash, græskar og sent såede bladbeder.

I resten af køkkenhaven er der stadig knald på første runde: Her ses aspargessalat, grønkål og solsikker i skøn forening. Aspargessalaten skal spises nu, den er rigtig god i wok, men grønkålen skal have lov at stå til vinter. Solsikkerne er mest til pynt og egentlig står de åndssvagt i konkurrence med tomaterne men det glemmer man jo når de springer ud.

 Der er i det hele taget masser at høste af nu; gulerødder (Nantes og Cosmic Purple), drueagurker, mangetout, sukkerærter, marværter, gule, hvide og røde løg, de sidste kartofler og alt, alt for mange squash – her nogen runde lysegrønne nogen men vi har skam også lange gule og stribede og runde mørkegrønne. Endelig er der krydderurter; basilikum, citronverbena, rosmarin og mynte i kassen denne gang.

Share