Archive for september, 2010

Man spiser da rådne æbler


2010
09.17

- Eller rettere; drikker dem. Efter at Hal har fået sin nye juiceraccessory er det blevet til ret meget juice lavet på det af æblerne der hverken er råddent eller gnasket af orme og på overfloden af gulerødder der bare bliver ved og ved. Der er nogle helt nye smagsnuancer (og jeg tror ikke det er “orm”) i juicen når den er helt frisk, allerede efter et par timer er smagen anderledes, stadig fin, men anderledes.

Desværre har hverken vejr- eller tidsguderne været med mig på det sidste så projekt højbed er stadig i sit potentielle stade. Men i løbet af ugen er der kommet pakker fra frøsamlerne og en bestand af Senga Sengana fra Samsø er blevet introduceret i jordbærreservatet. Man må håbe at de holder af laksefarvet for det bed er for indeværende fuldstændig domineret af de laksefarvede gladiolus. Jeg har fået frø til kørvelroer og vinterkarse – begge afgrøder som jeg ikke engang havde hørt om f’ør (hvilket jo er den bedste grund til at prøve dem) men som altså skal sås her i efteråret. Ogaver er der, som altid, nok af.

Share

Så ræk mig da, oh efterår…


2010
09.09

Den sang kører i min hjerne fra september og frem til julesangene tager over. Det er en dejlig sang men kan egentlig godt blive lidt trættende i længden. Det er ihvertfald for tidligt for det varer lidt endnu inden “gravenstenerne” er modne nok til at række efter og de nødder vi plukkede i vild begejstring i dag var altså slet ikke modne. Nu har jeg frygtelig dårlig samvittighed over spildet – særligt oven på den fiasko det var at ungerne og jeg ikke var i stand til at opstøve et eneste mirabelletræ med frugter på selvom vi cyklede rundt om det halve Roskilde. Heldigvis fandt vi nogen fine hyldebær og vi fandt også et træ med flotte skovfogedæbler – eller det tror jeg ihvertfald det er; aflange helt røde æbler med hvidt kød og en fin parfumeret smag. Ikke raffinerede sager som rigtige pigeoner eller gråstener (de er også større end pigeoner) men godt nok mens vi venter på de rigtige æbler. Vores egen æblehøst ser p.t. tvivlsom ud, der er vist orm i de fleste af æblerne og pigeonen har skurv (igen) men jeg tror måske at det plejer at se sådan ud hvert år. Man kigger op i æbletræet og ser fem ensomme halvrådne æbler og så alle dem der ligger og er splattet ud i græsset. Og alligevel kan vi blive ved at rive æbler sammen indtil ind i december, ergo må der være flere æbler på træerne end det lige ser ud til. Det håber jeg ihvertfald på. Men jeg håber på mere end det for der er dumpet et par pallerammer ned i min turban og eftermiddagens mislykkede mirabelleekspedtion bød på et større murstensfund der må udnyttes til et eller andet – om ikke til andet så til at lægge pallerammerne på. Med andre ord jeg håber at kunne bygge højbede i weekenden. Hvis træerne vokser ind i himlen, og det gør de jo nogengange, så kan sådan nogen palleramme-højbede også bruges til koldbænke hvis man klunser et vindue, eller til mistbænke hvis man klunser et vindue OG nogen hestepærer. Spørgsmålet er nu hvor mange mursten man kan køre i en ladcykel og om jeg har blod nok til at overleve i haven i flere timer. Det er ihvertfald helt sikkert at der står et stort glas grevindesyltetøj og køler af i køkkenet og Ægyptologen har sagt at han godt kunne lide det.

Share

Pretty in pink


2010
09.08

Bønner er grønne, gladiolus er blå (lisså blå som violer i hvert fald), haver er skønne, men himlen er grå. Ja rimssmederi er nok ikke mit store talent men borlottibønnernes vanvittige farver giver selv den trægeste en poetisk impuls. Farverne er ved at tænde op til efteråret tror jeg for bønnerne er altså blevet pink og de sidste gladiolus har alligevel vist sig at være laksefarvede, hvad man så prompte tilgiver dem for. I øvrigt smagte bønnerne dejligt. 

Share

Høsttid og myggestik


2010
09.05

Vi har opfundet en ny måde at bruge vores have på – den er formet af omstændighederne og tilpasset vores lidt for travle hverdag. I stedet for at gå at nyde og hygge om haven styrter vi ned, høster alt hvad vi kan nå, river æbler sammen og slår græsset i en glidende bevægelse der slutter med at vi kaster os på cyklerne og drøner afsted igen. Denne weekends hastværk blev yderligere motiveret af en myggehorde der gik i kollektiv blodrus så snart vi satte fødderne inden for lågen. Desværre fik vi forstyrret pindsvinet der slet ikke burde være fremme midt på dagen, men måske var den blevet drevet frem fordi det var skraldedag i haveforeningen, så alle bunker blev fjernet og hække blev klippet – det vil sige vores gjorde jo ikke, men det kunne pindsvinet jo ikke vide så den gik.

August måned har ikke været god ved Pomona – vores fantastiske gamle opalblommetræ der bugnede af frugt har tabt den ene af sine to grene – en mere omhyggelig haveejer havde nok forsøgt at forebygge problemet ved at understøtte den tunge gren men det gjorde jeg ikke. Heldigvis fik jeg en masse blommer forærende, der i modsætning til vores egne ikke var ormstukne og de afventer nu vinterens komme i syltetøjsglas. Ud over det sørgelige tab af halvdelen af blommetræet er bladbederne simpelthen ved at rådne efter at have stået i vand i ugevis. Jeg går med planer om at etablere et højbed i søen for i år har det været helt tosset med vand der. Først druknede salaten, så gik jordbierne til og nu bladbederne. Jeg tror at en kombi af syre som allerede trives der (og breder sig!) nogen nye rabarber som jeg tænker kan trives samme sted som syre kan og så nogen højbede til krydderurter må være vejen frem. Nogen af de andre bede har klaret sig bedre, pralbønnerne den dejlige trofaste grøntsag der bliver tre meter høj og blomstrer i det uendelige giver læssevis af grønne bønner som er en af mine absolutte favoritgrøntsager, squashplanterne holder os mere end rigeligt forsynede med lange, runde, gule, lyse- og mørkegrønne squash og drueagurkerne giver stadig. De kinesiske vildtomater som jeg har kæmpet sådan med hele sommeren giver ikke andet end et par forkølede frugter i ny og næ og green grape planterne giver heller ikke ret meget, tomatilloer og peberfrugter derimod står fint hvilket egentlig ikke giver ret meget mening. Men pyt med det, jeg håber på et langt varmt efterår for så er der masser at høste endnu, ikke mindst flere bønner, ærter og gulerødder. Når efteråret rigtig melder sig er det også tid at så igen – feldsalat og andet grønt der kan stå vinteren over og hvidløg skal sættes nu og det skal jordbærplanterne og nye rabarber også. 

Share