Archive for oktober, 2010

Brunt jorddække


2010
10.02

 - Udtrykket “brunt jorddække” kan godt give nogen specielle billeder på den indre skærm men det dækker over noget helt uskyldigt: Nemlig det at lægge visne plantedele oven på den nøgne jord for at beskytte den mod vind og vejr og holde ukrudtet nede. Jeg håber at jeg ved på snild vis at fordele diverse haveaffald over beddene i køkkenhaven efterhånden som de bliver tømt for afgrøder, kan forbedre næringsindholdet ved at kompostere direkte på jorden, undgå alt for meget ukrudt og himdre at jorden klasker sammen i løbet af vinteren. Tanken om hvad jeg skal gøre med alt det ulækre der er tilbage til foråret skubber jeg foran mig. Havrådne plantedele kan man vel altid finde et sted til… Den bekymring opvejes lidt af at der ikke vil være nogen stakkels indefrosne kompostorme at føle skyld overfor når vinteren er ovre. På denne måde kan ormene selv tage hånd om deres skæbne og krybe længere ned i den lune jord hvis de fryser.  

Ganske som forudset er der masser af æbler, også i år. Desværre er der ikke een eneste lille pigeon der er har formået at blive hængende længe nok til at blive ordentlig moden og desværre er der ikke mange af æblerne der er fejlfrie nok til at gemme – sidste år havde vi æbler langt hen på vinteren men i år bliver det noget med at nyde æblerne mens de i her. De næste uger skal der altså laves most og æblegrød med kanel og med vanille og med kardemomme og med ingefær og med uden noget andet end æbler og æblesmør og æblekage og æblemuffins (tæller det som noget andet end kage?). Jeg har vist også præsteret at lave æblepizza en gang (tænk: kartoffelpizza bare med æbler) og gryderetter med æbler og råkost med æbler – pastinak, æbler og ristet kokos er totalt yndlingsråkost, for slet ikke at nævne æbler i både og æbler bare som æbler med og uden skræl. Det bliver aldrig kedeligt for de skifter smag efterhånden som de eftermodner og når vi har ædt alle vores egne æbler så køber vi bare nogen andre. Jeg er helt vild med Rubens der er en krydsning mellem Elstar og Gala der ellers er noget fesne men afkommet Rubens har en helt anden nuanceret smag. Hmm det kan være at naboens nye motorsav skal have lov til at muntre sig med et par af de helt udslidte æbletræer så der kan blive plads til lidt nyt. Jeg drømmer jo også om at få et kvædetræ, et nyt blommetræ (Jubilæum) og ind i mellem melder der sig også nogen tanker om hasselnødder, det vil egernet nok også synes om.

Share

Sært og skønt


2010
10.01

Et af de sædvanlige lynangreb på haven resulterede i den høst der kan ses på billedet. Den første nattefrost er lige om hjørnet så man må hele tiden afveje om man skal lade tingene stå og satse på at de kan få et par solskinsdage mere, eller om man skal plukke hvad plukkes kan mens man har chancen. Eet er sikkert, når frosten kommer klasker mange af  planterne i køkkenhaven sammen som kogt spinat. Jeg giver den foreløbig som chancerytter, om ikke andet fordi der er en (ret lav) øvre grænse for hvor mange grøntsager jeg kan opbevare derhjemme. Faktisk er der stadig ret mange ting tilbage – måske fordi jeg har eftersået så mange ting der ikke kom op i første omgang. I en del af nabohaverne er jorden allerede gjort klar til vintersøvn, hvilket vil sige bar og jævn. På min side er det …. mindre entydigt? Jeg er lidt stolt af stadig at kunne plukke ærter og agurker selvom de altså ikke er med på billederne. Bønner, både de uopslidelige pral- lillae voks- og borlotti er der også flere af. Borlotibønnerne vil jeg gemme til udsæd ligesom jeg har gjort med de sidste hestebønner. De andre bønner skal nok blive spist. Jeg tror jeg har taget de sidste agurker i denne uge men der bliver ved at være lidt ærter. Tomaterne er visnet ned og basilikummen har heller ikke meget at give mere men der er stadig en del tomatilloer tilbage på de par planter der har overlevet og som nu er rigtig store og frodige – dem skal jeg helt sikkert have til næste år igen. Og måske endda i den fuldvoksne variant – de har ihvertfald været mere samarbejdsvillige i år end tomaterne. De er ikke rigtig modne men de dur fint i sammenkogte retter og salat alligevel. Vintersquashene er en særlig udfordring på dette tidspunkt, de tåler ikke frost men de holder sig længere jo mere modne de når at blive – det er nemmere med kvæder der bare holder og holder. Dem på billedet er nogen jeg har hugget for jeg har dem ikke i haven. Til gengæld ved jeg et sted hvor der er mange meter hæk med japansk kvæde som ingen tilsyndelanden bruger til noget, det vil sige bortset fra mig som har jo altså har hugget nogen og lavet cotognata af dem. Endelig er der frilandspeberfrugt nummer 3 og 4, jeg fik nogen velafhærdede planter forærende og de har tilsyneladende befundet sig vel.

Share