Archive for marts, 2011

Blå kartofler og røde gulerødder, lilla bønner og gule tomater


2011
03.30

Jeg hallucinerer ikke efter at have spist pragtsnerlefrø men der er ingen tvivl om at grøntsager i sjove farver påvirker min hjerne og gør mig glad. Det er nok den samme type glæde som børn har når de får lov at lave pandekager med frugtfarve i. Et frydefult brud på reglerne der siger at kartofler er gule og pandekager lysebrune. Næh! MINE kartofler er nemlig bare blå – og så findes der måske også små damer der bor i blomsterne og knæhøje kødædende giraffer ved Saxkøbing fjord. De skæve grøntsager tilfredstillerihvertfald noget helt barnligt i mig og jeg er superglad over at have sikret mig et kilo læggekartofler af de fantastiske Blå Congo. De skal dele pladsen med nogen fine rødskindede Rosara og almindeligt gule Solist og Agata. Jeg har også bestilt flere frø af de lækre gulgrønne Green Grape cherrytomater der gav rigt forrige år og ikke spor sidste år. Bønner i lilla, gul og grøn skal der også bære plads til sammen med rødblomstrende hestebønner og do jordskokker. Gulerødderne er blevet næsten uanstændige fordi de røde hedder Atomic Red hvilket man ikke rigtig kan være bekendt men de har vist heddet sådan længe. Og de skal have selskab af både orange og gule artsfæller… min netshoppefinger skælvede længe over knappen til de lilla gulerødder men her trådte jeg i karakter og udøvede (selv)begrænsning hvilket ikke er nemt på denne tid af året hvor køkkenhaven stadig er fuldstændig uberørt og ubegrænset af realiteter. Jeg er dog ikke helt færdig med at shoppe frø endnu – der mangler liige lidt småting som ribstomater, rottehaleradisse og aspargeskål men de er på vej. Jeg må indrømme at jeg så småt er ved at tilgive vinteren at den blev ved alt for længe for jeg har hørt lærker i dag og vejrudsigten siger 19 grader på lørdag!

Share

Æbletræernes hævn


2011
03.27

Meget mod naboens og, formoder jeg, æbletræernes vilje, fortsætter vi nedslagtningen af de aflægs træer som haven til dels er opkaldt efter. Det betyder hverken at vi erklærer haven for æblefri zone eller at alt hvad der er gammelt og krumt skal fjernes. Det betyder bare at vi liige fælder 3 -4 af de træer der alligevel ikke bærer. Både Pigeon og Gråsten og det med de store gode æbler og det lille med de flotte røde æbler får lov at blive stående. Og hvis det golde Cox Orange når at springe ud tvivler jeg på at vi nænner at fælde det i denne omgang. Heldigvis er det ikke sådan at udrensningen berøver en myriade af småfugle deres læ og ly for de gider alligevel ikke bygge i vores have på grund af naboens (til den anden side) onde skader og måske også på grund af den store flotte røde kat der bor overfor og som er ungernes yndlingshaveven. Alligevel har jeg det skidt med at fælde de træer, de er gamle, ihvertfald ældre end mig, og store og, på deres egen måde, flotte. De blomstrer allesemmen overdådigt og yndigt (intet kan måle sig med æbleblomster i yndighed – faktisk er der ikke ret meget ud over æbleblomster som man overhovedet kan holde ud at sige “yndigt” om). Hele historien giver mig dårlig samvittighed men jeg bider tænderne sammen for vi skulle jo gerne opnå noget med alt myrderiet. Først og fremmest skal det gerne forvandle et ellers mørkt og ubehageligt hjørne af haven til et mere lyst og venligt sted. Som det er nu er jorden under alle træerne bevokset at en blanding af den allestedsnærværende efeu, skvalderkål og ting som er faldet af trillebøren på vej i kompostbunken, nedenunder ligger der lag af rådne ting og myriader af snegle – det knaser (!) når man går der, hvilket “man” aldrig, aldrig gør med bare tæer. Det er ikke fordi vi har behov for mere græsplæne, jeg synes som udgangspunkt at græsplæner er ret kedelige men tanken er at vi efter et p.t. nærmest ufatteligt stykke jordbehandling vil kunne anlægge græs hvor der nu er æbletræer, udgået bambus og efeu, efeu, efeu. Formålet med hele øvelsen er at begrænse vedligeholdet af det hjørne af haven for der er godtnok meget vedligehold på vores 600 kvm store have. Og så er jeg selvfølgelig allerede begyndt at drømme om at plante blomstrende buske i den græsplæne vi endnu ikke har anlagt. Budleia, falsk jasmin og hvem ved, måske en lille bitte bitte hyld? Nåh men før jeg kan plante duftende buske og drømme om sværme af sommerfugle og andre af de søde insekter som ikke knaser og stikker, så var der lige det med de æbletræer – GAMLE æbletræer med dybe, tykke, kæmpestore rødder og det er det der er hævnen: Jeg har nemlig rigtig væmmeligt ond i ryggen i dag efter at have brugt et par timer i går på at grave ned langs stammen på det mest sølle eksemplar og hugge rødderne over med en økse – og jeg blev ikke engang færdig!

Share