Archive for april, 2011

At høste uden at så


2011
04.21

At høste uden at så virker jo nærmest perverst for en der er vokset op i en kultur præget af protestantisk arbejdsetik – hvem ved, måske er det ligefrem syndigt? Det er dog en bekymring jeg har nemt ved at lade fare – herhjemme runder vi snart det andet år fri af folkekirken og jeg må indrømme at vi ikke savner den det mindste. I min have er hverken kvinder eller æbletræer af det onde og skulle der være en slange der fik lyst til at bo hos os, ville den blive modtaget som en æret gæst ligesom tudser, pindsvin, krager, ugler og andre mørkedyr. Tilbage til det med at høste uden at så, jeg gik for sjov en runde i haven for at se hvad der egentlig kan høstes nu og jeg blev overrasket over hvor meget der er. Jordskokker er der masser af, vi har slet ikke fået taget af dem i vinter så nu er der lagt i oven til et veritabelt vildnis af jordskokker når de allesammen spirer, syren strutter og der er masser af den, timianen er grøn, de første citronmelisseblade kigger op, æblemynten står fin og grøn, løvstikken har fine blade og mælkebøtter og persille er der masser af. Det er selvfølgelig ikke helt nok til et måltid, medmindre man vil have jordskokker med grønt drys, men dog temmelig meget mere end ingenting. Hvis nu alle planer var lykkedes ville jeg også have kunnet skrive rabarber på listen men de er alt for spæde endnu. Jeg har dog ikke opgivet dem helt, de rabarber der blev flyttet sidste år ser ud til at være lidt mere livskraftige end de gamle.

Jeg er dog alligevel så heldig at have en lille smule rabarber i køleskabet, dem fik jeg foræret i går da vi var inviteret til fødselsdagsfest i permahaven Gule Reer i Reerslev. Det var en vældig hyggelig fødselsdagsfest og superspændende at se permahaven der har små agre, søer, drivhus og snart også en hønsegård med solcelleopereret automatisk dør. Hvis man ikke liiige havde en have i forvejen ville jeg helt sikkert sige ja tak til muligheden for at blive medlem af arbejdsfællesskabet derude. Og deres rabarber var altså langt større end mine små ydmyge stilke. Nu har jeg lige en aftale med et hold tvillinger der nok vil tage det meste af min tid de næste par år men derefter vil jeg virkelig gerne tilegne mig mere viden om permakultur. Tanken om at arbejde med naturen i stedet for at betvinge den, ligger allerede i økologien men i sin mest skrabede form behøver økologien jo ikke at være andet end fraværet af gift og kunstgødning. Permakulturtanken går i dybden med at forsøge at forstå naturens ressourcekredsløb og hvordan mennesker kan blive en del af det på en positiv måde. En del af den tankegang kunne jo også være at have afgrøder der kommer igen af sig selv og som trives så godt at de ikke kræver megen pasning. Min havesyre er et godt eksempel på sådan en staudeafgrøde. At den så tilsyneladende har en ret lav tærskel for trivsel, forstået på den måde at den spreder sig i hele haven og ser glad ud allevegne, betyder foreløbig ikke så meget. Jeg må fluks undersøge hvilke andre staudeafgrøder der findes…

Share

Barnevogn, jorbær og sommerfuglesex


2011
04.19

Jeg glemte at tage fotografiapparatet med i haven så jeg håber at overskriften vil få billederne frem på den indre skærm. Vi er nu de lykkelige ejere af en brugt tvillingebarnevogn som måske – måske ikke kan komme igennem havelågen. De tidlige ejere er to nuttede toethalvtårige drenge og deres mor lovede at den (vognen) godt kan komme ind i en bus. Jeg glæder mig til at parkere den under vores æbletræer til næste forår. Efter endt indkøb fik vi også tid til lidt regulært havearbejde. Ægyptologen fik på ingen tid gravet det stykke som blev sprunget over sidste år så nu begynder jeg så småt at øjne den totale køkkenhaveløsning… der mangler selvfølgelig stadig liiiige et staudebed der skal transmogriffes om til et kompostanlæg men det bliver besværliggjort af det irriterende faktum at ALLE de kompostbeholdere man kan købe er både dyre, små og lukkede. Det vil sige at hvis man som jeg gerne vil have 3 gange en kubikmeter åbne beholdere til kompost så er det noget med at gå i gang med at bygge. Mens ægyptologen gravede løs påtog jeg mig det lidt mindre hårde men lige så vigtige(!) arbejde med at rense jordbærbedet for ukrudt. Det er spændende om de yder noget i år da vi jo stort set har gjort alt galt med timingen af planterne, de er både gamle og plantet på et forkert tidspunkt men de ser nu ud til at trives. Med lidt held vil nogen af de senga sengana som vi plantede i efteråret have bidt sig fast også – de fik ingen “pind” og jeg kan ikke kende forskel på planterne så jeg ved det ikke. Der står i forvejen en blanding af de bær der var i haven da vi overtog den, nogen planter vi arvede sidste år og de allestedsnærværende skovjordbær. Ovenikøbet mener jeg at jordbær kan frøformere sig så måske er der også mellemformer. Heldigvis fik jeg luget bedet færdig (det krævede en lur halvvejs) på trods af jordbærforvirringen – det hjælper nok ikke bærhøsten hvis planterne står begravet i græs, margueritter (har alle mennesker margueritter som ukrudt?), skvalderkål – en smalbladet variant der ikke ligner den der bor under Gråstenen og i græsplænen, og, natürlich, den f* krybende fredløs. Oh! så var der sommerfuglesexen. Det lader til at sommerfuglene kan lide at slikke sol på den mørke jord når de skal hvile sig mellem de poetiske parflyveture som jeg går ud fra er sommerfuglenes svar på forspil. Ihvertfald kunne vi nyde dagpåfugleøjernes flyveture hele eftermiddagen. Der kom også en enkelt aurora forbi men den havde ingen flyvepartner så den forsvandt hurtigt igen.

Share

Weekendværk


2011
04.10

På billedet ser man tydeligt at kvanen er kommet godt igennem vinteren, dens naboer havesyren står også og strutter grønt og frodigt – dejligt at se men også en kontant påmindelse om at foråret er stærkt fremskredent allerede. Det er åbenbart en grundforudsætning for havearbejdet at tiden altid har den forkerte hastighed. Hele vinteren snegler tiden sig afsted og når det endelig bliver forår er der ikke tid nok til at nå alt det der skal nås. Man kan kun prøve og forsøge at overskue hvad der er mest uopsætteligt. I denne weekend har jeg koncentreret kræfterne om et kvashegn rundt om det bed der jævnligt bliver til en sø. Tanken er at istedet for at slås med vandet (det virker også som en dum ide når man skriver det) vil jeg lade de planter gro der som faktisk kan trives med at have fødderne i vand engang i mellem. Kvanen lader heldigvis til at være en af dem. Jeg håber på at det med tiden og eventuelt et par årlige afslåninger kan blive til en slags fugtig eng. Ihvertfald vil jeg så og plante planter med blomster der tiltrækker insekter. Kvashegnet skulle, ud over at fungere som en afgrænsning af vildskaben, også gerne kunne fungere som skjulested for en masse smådyr. Næste trin, som bliver i påskeferien, bliver at få skaffet 3! store kompostbeholdere der skal have plads i det nuværende staudebed. Når de er på plads skal dynen af køkkenhaven og komposteres færdig. Læggekartoflerne er parat og det er også tid at sætte løg og så gulerødder – af hvilke jeg har mange forskellige efter at min selvberherskelse, der blev udtrykt i at jeg ikke (også) købte lillae gulerødder, blev belønnet ved at jeg fandt en pose med cosmic purple fra sidste år. Multi-coloured carrot bliss here I come!

Endelig endelig lykkedes det mig også at få taget mig sammen til at så til forspiring herhjemme. Efter sidste års fiasko hvor de små planter der skulle udgøre havens fortropper endte med at være en decideret svagbørnskoloni i min vindueskarm, har det været lidt svært at komme igang. Nu har jeg dog fået sået 4 slags squash, heriblandt en hvid tyrkisk turban jeg er meget spændt på, små gule ribstomater og de grønne cherrytomater og almindelige grønne tomatilloer. Jeg har endda kastet mig over huckleberries igen. Angiveligt dur de kun hvis de kan blive bestøvet af en anden plante men sidste år overlevede kun en eneste plante. Den stod med en håndfuld sorte bær som det var virkelig svært af få sig selv til at smage på fordi de ligner kartoffelbær så meget. Da jeg endelig smagte var det bestemt ikke indsatsen værd, de smagte grønt og bittert på trods af deres sortblå farve… Måske forhindrede den manglende bestøvning bærrene i at blive rigtigt modne? Ud over alle natskyggerne og squasherne fik jeg også lige sat citronagurker, stjerneipomoea, solsikker (jeg håber desperat at en af dem vil vise sig at være den helt fyldte skrigorange kæmpesolsikke der er et billede af på posen), hjelmbønner, salatquinoa og rød havemælde. De to sidste burde egentlig ikke skulle forkultiveres men der kom ingen da jeg såede dem på friland sidste år så der er intet at tabe. Der er stadig plads til New Zealandsk spinat (som også hårdnakket nægtede at spire på friland sidste år, og som vist nok er mere i familie med mælde end med spinat) og til ærteblomster som jeg tror vil være meget meget yndige på mit kvashegn når det er blevet færdigt.

Share