Pomona

Denne haveweekend fik en noget pinagtig opstart da det i torsdags viste sig at der var en hvepsedronning der var begyndt at bygge bo, ikke under udhænget eller omme i bagskuret som sidste år, men i selve døråbningen til redskabskuret. Jeg overvejede et kort øjeblik om vi mon kunne evakuere alle haveredskaberne og lade naturen gå sin gang, jeg kan jo til fulde sætte mig ind en moders behov for at sikre sine små et godt og sikkert sted at vokse op, men i sidste ende tror jeg at det ville blive ensbetydende med at overlade hele huset til hvepsene her i sommer og det går trods alt ikke. Heldigvis trådte Ægyptologen håndfast til og fik moset majestæten der stadig var alene på skansen mens storebarnet fik sikret sig de fine fine bo i et syltejsglas. Hvil i fred – og jeg håber at hvepsenes kolleger stadig vil tage sig af utøjsbekæmpelsen i haven – de højere klasser bekymrer sig jo normalt ikke så meget om solidaritet…

Jeg tror fuldt og fast på at løjtnantshjerterne er kommet op af jorden og gået i blomst på en uge. Jeg er stensikker på at de ikke var der i sidste uge for jeg kunne godt huske hvor jeg satte den og jeg kiggede efter den. Det var en meget dejlig overraskelse at se den står der så perfekt og lyserød og hjerteformet så man skulle tro at den var lavet efter en lille piges (på for eksempel 7 år) fantasi. Jeg opfatter ellers ikke mig selv som ret piget men løjtnantshjerter kan jeg bare ikke stå for. Vi har fejret det umådeligt lune forårsvejr med at overnatte i haven for første gang i denne weekend og som altid føles det som at have været langt væk fra alting – på trods af at der er mindre end tre kilometer hjem til Ringvejen. Det er en god ting ved at overnatte at det giver lidt mere arbejdstid når vi nu er dernede. Selvom ungerne og jeg startede dagen med en maratontur i både byggemarked og ned af Algade så lykkedes det endelig at få etableret de pallerammehøjbede jeg har drømt om siden en gang sidste efterår. To af dem står nu med jord i, det ene med de sidste af de meget tidlige jordbærplanter som jeg reddede fra det overgroede jordbærstykke sidste år – de var i haven da vi overtog den og jeg aner ikke hvad sort det er men de er tidlige, gode og endda remonterende. Kort sagt rigtig meget værd at gemme på og nu står de og blomstrer i højbedet på den varmeste plads i haven. Det andet højbed har jeg monteret en færdigkøbt plastickoldbænk på. Det lyder ikke rart og den er heller ikke ret pæn men forhåbentlig kan den blive springbrædtet fra vindueskarm til have som jeg manglede så frygteligt sidste år. Det satser jeg så meget på at jeg allerede har plantet en heirloomagurk (lemon) som er meget meget fin og endda giver og smager godt og en tidlig squash. Lidt salatquinoa og rød løvetand har også fået blivende plads mens et par “white custard” vintersquash og en enkelt mandelgræskar bare står til afhærdning. Jeg håber at de bliver til livskraftige planter der hurtigt kan udnytte pladsen i kartoffelbedet efterhånden som vi tager de tidlige kartofler. Uden for koldbænken står der nu æblemynte og lavendel for jeg vil gerne have insekterne op til solpladsen også og de søde insekter elsker krydderurter.  Det er næsten heldigvis at kartoflerne slet ikke er kommet op endnu for der er stadig nattefrost og lovet mere i næste uge og det kan kartoffeltoppe ikke lide. Det gør ikke så meget at løgene er begyndt at komme op, de kan tåle mosten. Lidt most ville i øvrigt være dejligt i det hele taget for jorden er knastør. I de bede hvor jeg har sået ligger den hårdbearbejdede jord som et fint pulver og man skal flere centimeter ned før der er fugt… Der er heldigvis altid noget at bekymre sig om i en have. Om ikke andet kan jeg altid spekulere over hvad vi skal stille op med denneher: