For 14 dage siden skete det for os som alle kolonihaveejere frygter allermest – på sin halvårlige inspektionsrunde fandt bestyrelsen at vores have ikke levede op til standarden og vi fik derfor et meget venligt brev hvor der var krydset af i feltet “fjerne ukrudt i hele haven”. Andre muligheder er at “fjerne byggematerialer” og “fjerne ukrudt langs hækken” men vi fik den helt grimme om hele haven. Det ville være rart at kunne hænge bestyrelsen ud som en flok fascister med ondt i sinde men hvis ret skal være ret så var der virkeligt meget ukrudt i haven og samtidig så ved man jo at det er en del af kolonihavelivet at der er standarder for havens vedligehold. Vi ejer jo ikke haven og kan ikke som ejere opføre os som det passer os. Altså har vi knoklet som vilde dyr for at få Pomonas forårsvildskab under (lidt) kontrol. Man kan under ingen omstændigheder påstå at haven nu fremstår ryddelig og ukrudstfri men pyntet har det ihvertfald. Jeg har, ved hjælp af spade, kost og bordkniv genfundet og genvundet den næsten tabte sti gennem haven som efeu og græs ellers havde overtaget på nær noget det mest lignede en dyreveksel. Kreativ men ikke særlig følsom brug af plæneklipperen har befriet frugtbuskene for urskoven af margueritter og langt græs og Ægyptologen har fjernet skvalderkål, skvalderkål, skvalderkål når han da ikke har knoklet med at gøre jorden i køkkenhaven klar til forårssåning eller slæbt jord i sække til at fylde i højbedene. Lilleingeniøren tog tre runder med den døde bambus som nu kun er en skygge af sit trælse tidligere selv. Samtidig har et musvitpar knoklet i dobbelttempo for at fodre hvad der lyder som en ordentlig redefuld unger i den blå kasse. En enkelt gang måtte Jens verfe besøgskatten ned fra kassen, hvad jeg synes kan gøres med forholdsvis god samvittighed når man tænker på hvor meget pålæg vi fodrer katten med – det er ikke musvitunger der står mellem den og sultedøden.
Jeg tror ikke at Pomona har været så fin før, ikke mens vi har haft ansvaret for den ihvertfald. Der er ganske vist stadig det meste af en fjerdel af haven som er dækket af kvas/skvalderkål/død bambus/osv men jeg håber at bestyrelsen kan se at der er tale om “a work in progress” og ser med milde øjne på det. Ud over den absolut tiltrængte men ikke helt frivillige oprydning har vi da også nået at få køkkenhaven startet i rimelig fin stil. Foreløbig ser der således ud:
Køkkenhaven 2011
Bed 1Jordskokker – flerårige, heriblandt nogen med røde blomster | VinHindbær
Bl bærbuske, solbær, rød ribs, hvid ribs, stikkelsbær |
Bed 2RK 1 Gulerødder “Jaune de Daube” + noget der er kommet af sig selv men som jeg tror er rød mælde sået sidste år
RK2 Løg, blanding af røde, gule og salatløg RK 3 Gulerødder “Nantaise 2” + “Cosmic Purple” RK 4 Løg, blanding RK 5 Gulerødder “Atomic Red” + “Nantaise 2” |
Bed 8RK 1 Jordbær
RK 2 Jordbær |
Bed 3RK 1 Bredbladet persille + fennikel
RK 2 Hestebønner, egen avl, heriblandt rødblomstrede RK 3 Hestebønner ds RK 4 Fennikel og Romainesalat skriftevis |
Bed 9RK 1 Persille
RK 2 Hvidløg RK 3 Dild RK 4 Rottehaleradise + blanding af Salatquinoa og rød mæld RK 5 Aspargessalat |
Bed 4RK 1 Bladbede bl. Orange, hvid og rød
RK 2 Høj sukkerært RK 3 plads til høj sukkerært der skal sås lidt senere RK 4 |
Bed 10RK 1 plads til squash
RK 2 Hestebønner ds RK 4 Kartoffel “Rosara” RK 5 Kartoffel “Agata” |
Bed 5 Plads til bønner | “Engen”Havesyre, Kvan, Løvstikke, Hindbær, Ribs |
Bed 6 Plads til bl.a. agurk | |
Bed 7RK 1 Kartoffel “Blå Congo”
RK 2 Kartoffel “Solist” |
Højbede
1
Rød Løvetand, Cikorie, Endivie,
Plads til tomat
Citrontimian, Basilikum, Rosmarin
2
Timian, Oregano, Mynte
Plads til tomat
Tidlige jordbær
3
Koldbænk m løse planter, forskellige squash, solsikker, lathyrus, forskellige tomater
Squash “Striato d’Italia”, agurk “Lemon”, salatquinoa, æblemynte
“Murerbaljedrivhuset”
Forkultur af: Drueagurk, blandede squash og græskar til bed 10, gule og lilla stangbønner
Nu venter vi, lettere hændervridende på bestyrelsens genbesøg i morgen og håber at vi slipper gennem nåleøjet denne gang.