Archive for august, 2012

Årets gang


2012
08.12

Alle ved at havebrug gør en bevidst om naturens kredsløb og årets gang, men der er en anden cyklus som bliver mindst lige så tydelig hos haveejeren – det er den evige forskydning mellem den potentielle og den realiserede have. Hvis året starter i Januar så er midvinterperioden havens mest potentielle fase, den faktiske have er i dvale men alle haveejerens tanker og drømme og planer om haven i denne sæson, blomstrer og gror. Efterhånden som forårs- og sommermånederne kommer og går bliver bevidst- og virkeligheden overtaget af dette års realiserede have. Man ser hvad der lykkes og hvad der kommer op af jorden og hvad der kan nås og ikke nås. Høsten i køkkenhaven er det realiserede udtryk for Januars drømmerier over frøkatalogerne og havens generelle tilstand viser med al ønskelig tydelighed den konkrete indsats ydet af både haveejeren og alle de andre ting der spiller ind, dvs vejret, feer (hvis man spørger lillestoren), dyreliv osv osv. Årsagen til hele denne smøre er at dagen i dag blev tilbragt med at klippe hæk og luge køkkenhave på de konkrete plan men samtidig sneg der sig drømmerier og ideer ind til næste år. Jeg har altså så småt taget hul på næste års potentielle have og på den måde også på en ny årstid. Hvilket da også blev smukt illustreret af at gæssene igen trækker over haven og de første brombær i ruinen er modne. Ahh, næste år, hvor mange ting sikkert vil blive langt bedre og hvor der (på nuværende tidspunkt) er overskud til at overveje adskillige interessante anlægsprojekter. Alt lykkes i den potentielle have! Heldigvis er der også noget der lykkes i dette års realiserede have, bestyrelsen var forbi og havde ikke noget at indvende hvilket var lidt af en sejr, langt mere interessant lader det til at blive æbleår i år, hvilket er virkelig skønt. Ægyptologen har tilsået sidste fase af operation prærie så haven snart består af ca 2/3 græs og køkkenhaven er, om ikke decideret ordentlig, så ihvertfald frodig. Den række honningurt der har ædt sommergulerødderne tiltrækker så mange bier og sommerfugle at det ser helt magisk ud og det er faktisk meget fint med solsikker og rød mælde sammen oppe i et par meters højde. Hvepseproblemet har løst sig selv idet de ellers heroisk kæmpende hvepse i mældebeddet er forsvundet uden forklaring og de nye jordbær sender lange udløbere ud over det hele så der måske er til en ekstra række. Endelig er det jo altid en kilde til fornøjelse når der er noget at høste og spise og det benyttede de store unger og jeg os af, efter at de på den mest samarbejdsvillige måde havde samlet al hækkeaffaldet op. Det er ellers en træls tjans at pille stumper op af det dybe grus på stien men de klarede det fornemt. En forbipasserende dame gav os et fantastisk og indlysende fif som var så smart at man føler sig lidt som en idiot over ikke selv at være kommet i tanke om det: Man lægger selvfølgelig en pressening ud under den hæk man skal klippe – så er der nix pille op bagefter. Det gør vi helt sikkert næste gang! Den efterfølgende frokost bestod af havesuppe lavet af havesyre, rød mælde, persille, aspargessalat og hestebønner. Havde vi husket det var der også kommet mynte i men den var nu god alligevel. – Og så SKAL jeg altså huske at sætte kartofler i det tredje bed fra legehuset til næste år, og måske kunne man lave en slags bue til brombærrene, og en løvhytte i det våde hjørne, og de der bærbuske, og hvis man saver kronen af rønnen kunne den bruges som udkigstårn og ville ikke længere skygge, og hvis man fik ryddet gruspladsen ville den blive en skøn terrasse… til næste år…

Share

En særlig sommer


2012
08.07

 Som det kan ses på billedet har familiens yngste taget haven til sig (så vidt jeg husker står de og diskuterer om kassens indhold, som er ukrudt, kan spises eller kun egner sig til at kaste med). Det har ellers holdt hårdt at få tid til at passe have samtidig med at tage sig af de små. Vi har mere end en gang seriøst overvejet at sætte Pomona til salg, når påbud fra bestyrelsen og vores manglende overskud har fået det hele til at tage sig aldeles uoverskueligt ud. Nu tror jeg dog at det hele lysner lidt. Vi har fået anlagt en stor ny græsplæne og er klar til at så græs på endnu en 1/4 så snart stykket har fået en sidste omgang tromling. Og det er faktisk ret pænt og overskueligt med alt det græs. Køkkenhaven står ganske flot og vi har så mange kartofler at vi ikke aner hvad vi skal gøre med dem. Kartofler har jo den fordel at de er totalt idiotsikre og skal luges meget lidt. De kan også lide hestemøg åbenbart for vi har aldrig haft så store kartofler før… set i det lys er 20 meter kartofler nok lidt meget. Hestebønnerne er også fine, jeg har sat en masse gladiolus imellem dem og de står nu med laksefarvede (surprise!) blomster mellem de høje bønneplanter. Min køkkenhave er kun halvt så stor som sidste år så jeg håber at kunne dyrke den rigtig fint til næste år… Hvad man ser demonstreret her er nok en god forudsætning for at være en glad (og vedvarende) haveejer, der kommer jo altid en ny vækstsæson hvor det hele vil lykkes meget bedre! garanteret… nemlig. Ihvertfald er det dejligt at tænke på. Og ret skal være ret, tingene lykkes faktisk nogengange. I år har jeg for eksempel endelig fået etableret et rabarberbed der sparker røv. Jeg fik nogen planter af vores nye naboer og de har fået et helt bed sammen med nogen af de gamle vinrabarber, nu har jeg kæmpestore frodige rabarber og en klar forventning om at kunne lave rabarberorgie til næste forår. Jeg har også fået lagt fliser ud mellem bedene i køkkenhaven og det er virkelig nydeligt og praktisk. Hækkebuen ind til haven er også ved at være rigtig fin. Endelig er det meget dejligt at opleve at det faktisk kan lade sig gøre at bruge haven med de små, de har stor fornøjelse af at snaske rundt med jord og dyr og de små rådne æbler der drysser af på denne tid. Jeg forstår ikke helt attraktionen ved dem men de lader til at smage fantastisk når man er 10 måneder – muligvis fordi det er selvfanget vildt. Det store spørgsmål lige nu er hvordan jeg skal gribe projekt nye bærbuske an. Med en rask beslutning fjernede vi de rækker af frugtbuske der dels stod i haven og som vi dels selv havde sat. Ingen af buskene (solbær, hindbær, stikkelsbær og ribs) gav ret meget hvilket var lidt mystisk for mig. Særligt ribs har altid stået for mig som noget der nærmest kommer af sig selv. Lidt fagbogslæsning kunne dog forklare at buskene faktisk kan få en virus der ikke slår dem ihjel men hindrer dem i at bære mere end symbolsk. Da buskene ikke kan kureres og de stod i vejen for fræseren, ja så måtte de lade livet. På nær en Hollandsk Hvid (ribs) som jeg købte på planteskolen sidste år. Ved nærmere eftertanke må den nok væk også for ikke at smitte nye buske. Nu har jeg så (næsten) en stor græsplæne hvor bærrene plejede at være – men også en stærk trang til at nå at få nye buske i jorden til efteråret hvor det jo er bedst at plante dem. Udfordringen ligger i at finde en god måde at fordele planterne i forhold til det rent æstetiske men også rent praktisk så de får gode vækstforhold og ikke kommer i vejen for plæneklipperen! Det er en dejlig ting at gå at pusle med.

Share