Weekendværk

2011
04.10

På billedet ser man tydeligt at kvanen er kommet godt igennem vinteren, dens naboer havesyren står også og strutter grønt og frodigt – dejligt at se men også en kontant påmindelse om at foråret er stærkt fremskredent allerede. Det er åbenbart en grundforudsætning for havearbejdet at tiden altid har den forkerte hastighed. Hele vinteren snegler tiden sig afsted og når det endelig bliver forår er der ikke tid nok til at nå alt det der skal nås. Man kan kun prøve og forsøge at overskue hvad der er mest uopsætteligt. I denne weekend har jeg koncentreret kræfterne om et kvashegn rundt om det bed der jævnligt bliver til en sø. Tanken er at istedet for at slås med vandet (det virker også som en dum ide når man skriver det) vil jeg lade de planter gro der som faktisk kan trives med at have fødderne i vand engang i mellem. Kvanen lader heldigvis til at være en af dem. Jeg håber på at det med tiden og eventuelt et par årlige afslåninger kan blive til en slags fugtig eng. Ihvertfald vil jeg så og plante planter med blomster der tiltrækker insekter. Kvashegnet skulle, ud over at fungere som en afgrænsning af vildskaben, også gerne kunne fungere som skjulested for en masse smådyr. Næste trin, som bliver i påskeferien, bliver at få skaffet 3! store kompostbeholdere der skal have plads i det nuværende staudebed. Når de er på plads skal dynen af køkkenhaven og komposteres færdig. Læggekartoflerne er parat og det er også tid at sætte løg og så gulerødder – af hvilke jeg har mange forskellige efter at min selvberherskelse, der blev udtrykt i at jeg ikke (også) købte lillae gulerødder, blev belønnet ved at jeg fandt en pose med cosmic purple fra sidste år. Multi-coloured carrot bliss here I come!

Endelig endelig lykkedes det mig også at få taget mig sammen til at så til forspiring herhjemme. Efter sidste års fiasko hvor de små planter der skulle udgøre havens fortropper endte med at være en decideret svagbørnskoloni i min vindueskarm, har det været lidt svært at komme igang. Nu har jeg dog fået sået 4 slags squash, heriblandt en hvid tyrkisk turban jeg er meget spændt på, små gule ribstomater og de grønne cherrytomater og almindelige grønne tomatilloer. Jeg har endda kastet mig over huckleberries igen. Angiveligt dur de kun hvis de kan blive bestøvet af en anden plante men sidste år overlevede kun en eneste plante. Den stod med en håndfuld sorte bær som det var virkelig svært af få sig selv til at smage på fordi de ligner kartoffelbær så meget. Da jeg endelig smagte var det bestemt ikke indsatsen værd, de smagte grønt og bittert på trods af deres sortblå farve… Måske forhindrede den manglende bestøvning bærrene i at blive rigtigt modne? Ud over alle natskyggerne og squasherne fik jeg også lige sat citronagurker, stjerneipomoea, solsikker (jeg håber desperat at en af dem vil vise sig at være den helt fyldte skrigorange kæmpesolsikke der er et billede af på posen), hjelmbønner, salatquinoa og rød havemælde. De to sidste burde egentlig ikke skulle forkultiveres men der kom ingen da jeg såede dem på friland sidste år så der er intet at tabe. Der er stadig plads til New Zealandsk spinat (som også hårdnakket nægtede at spire på friland sidste år, og som vist nok er mere i familie med mælde end med spinat) og til ærteblomster som jeg tror vil være meget meget yndige på mit kvashegn når det er blevet færdigt.

Share

Your Reply