At høste uden at så

2011
04.21

At høste uden at så virker jo nærmest perverst for en der er vokset op i en kultur præget af protestantisk arbejdsetik – hvem ved, måske er det ligefrem syndigt? Det er dog en bekymring jeg har nemt ved at lade fare – herhjemme runder vi snart det andet år fri af folkekirken og jeg må indrømme at vi ikke savner den det mindste. I min have er hverken kvinder eller æbletræer af det onde og skulle der være en slange der fik lyst til at bo hos os, ville den blive modtaget som en æret gæst ligesom tudser, pindsvin, krager, ugler og andre mørkedyr. Tilbage til det med at høste uden at så, jeg gik for sjov en runde i haven for at se hvad der egentlig kan høstes nu og jeg blev overrasket over hvor meget der er. Jordskokker er der masser af, vi har slet ikke fået taget af dem i vinter så nu er der lagt i oven til et veritabelt vildnis af jordskokker når de allesammen spirer, syren strutter og der er masser af den, timianen er grøn, de første citronmelisseblade kigger op, æblemynten står fin og grøn, løvstikken har fine blade og mælkebøtter og persille er der masser af. Det er selvfølgelig ikke helt nok til et måltid, medmindre man vil have jordskokker med grønt drys, men dog temmelig meget mere end ingenting. Hvis nu alle planer var lykkedes ville jeg også have kunnet skrive rabarber på listen men de er alt for spæde endnu. Jeg har dog ikke opgivet dem helt, de rabarber der blev flyttet sidste år ser ud til at være lidt mere livskraftige end de gamle.

Jeg er dog alligevel så heldig at have en lille smule rabarber i køleskabet, dem fik jeg foræret i går da vi var inviteret til fødselsdagsfest i permahaven Gule Reer i Reerslev. Det var en vældig hyggelig fødselsdagsfest og superspændende at se permahaven der har små agre, søer, drivhus og snart også en hønsegård med solcelleopereret automatisk dør. Hvis man ikke liiige havde en have i forvejen ville jeg helt sikkert sige ja tak til muligheden for at blive medlem af arbejdsfællesskabet derude. Og deres rabarber var altså langt større end mine små ydmyge stilke. Nu har jeg lige en aftale med et hold tvillinger der nok vil tage det meste af min tid de næste par år men derefter vil jeg virkelig gerne tilegne mig mere viden om permakultur. Tanken om at arbejde med naturen i stedet for at betvinge den, ligger allerede i økologien men i sin mest skrabede form behøver økologien jo ikke at være andet end fraværet af gift og kunstgødning. Permakulturtanken går i dybden med at forsøge at forstå naturens ressourcekredsløb og hvordan mennesker kan blive en del af det på en positiv måde. En del af den tankegang kunne jo også være at have afgrøder der kommer igen af sig selv og som trives så godt at de ikke kræver megen pasning. Min havesyre er et godt eksempel på sådan en staudeafgrøde. At den så tilsyneladende har en ret lav tærskel for trivsel, forstået på den måde at den spreder sig i hele haven og ser glad ud allevegne, betyder foreløbig ikke så meget. Jeg må fluks undersøge hvilke andre staudeafgrøder der findes…

Share

Tags: , ,

2 Responses to “At høste uden at så”

  1. mor siger:

    Jeg har også været runder i haven, og jeg kan oplyse, at den mest livskraftige af alle stauder – og spiselig – uden sammenligning er skvalderkål! Og den står og skraldgriner overalt. Mine rabarber var ved at bukke under i konkurrencen, men nu har jeg flyttet dem til en meget stor krukke. Og det ser ud til, at de kan lide det. Det eksperiment er jeg faktisk noget spændt på.
    Og så har jeg købt løvstikke, også kaldet alger. Den får ikke lov at vælge sin vokseplads selv, men må pænt tage til takke med en brøndring af beton. Men det tror jeg kan blive godt.
    Det bliver spændende at se, hvordan din blomstereng udvikler sig.
    Og alt det andet – og jer allesammen.

  2. Pomona siger:

    Jeg tror at rabarberen kan trives i en krukke i en enkelt sæson, så får den brug for mere plads. Men det er jo en flot plante så det er en god ide at have den i en potte så man kan se den ordentligt. Jeg glemte i øvrigt at skrive både porrer og grønkål på min liste over ting der er i haven nu – så er der næsten til en ret mad.. ihvertfald hvis man ku’ nænne at plyndre duernes rede for æg.

Your Reply