En særlig sommer

2012
08.07

 Som det kan ses på billedet har familiens yngste taget haven til sig (så vidt jeg husker står de og diskuterer om kassens indhold, som er ukrudt, kan spises eller kun egner sig til at kaste med). Det har ellers holdt hårdt at få tid til at passe have samtidig med at tage sig af de små. Vi har mere end en gang seriøst overvejet at sætte Pomona til salg, når påbud fra bestyrelsen og vores manglende overskud har fået det hele til at tage sig aldeles uoverskueligt ud. Nu tror jeg dog at det hele lysner lidt. Vi har fået anlagt en stor ny græsplæne og er klar til at så græs på endnu en 1/4 så snart stykket har fået en sidste omgang tromling. Og det er faktisk ret pænt og overskueligt med alt det græs. Køkkenhaven står ganske flot og vi har så mange kartofler at vi ikke aner hvad vi skal gøre med dem. Kartofler har jo den fordel at de er totalt idiotsikre og skal luges meget lidt. De kan også lide hestemøg åbenbart for vi har aldrig haft så store kartofler før… set i det lys er 20 meter kartofler nok lidt meget. Hestebønnerne er også fine, jeg har sat en masse gladiolus imellem dem og de står nu med laksefarvede (surprise!) blomster mellem de høje bønneplanter. Min køkkenhave er kun halvt så stor som sidste år så jeg håber at kunne dyrke den rigtig fint til næste år… Hvad man ser demonstreret her er nok en god forudsætning for at være en glad (og vedvarende) haveejer, der kommer jo altid en ny vækstsæson hvor det hele vil lykkes meget bedre! garanteret… nemlig. Ihvertfald er det dejligt at tænke på. Og ret skal være ret, tingene lykkes faktisk nogengange. I år har jeg for eksempel endelig fået etableret et rabarberbed der sparker røv. Jeg fik nogen planter af vores nye naboer og de har fået et helt bed sammen med nogen af de gamle vinrabarber, nu har jeg kæmpestore frodige rabarber og en klar forventning om at kunne lave rabarberorgie til næste forår. Jeg har også fået lagt fliser ud mellem bedene i køkkenhaven og det er virkelig nydeligt og praktisk. Hækkebuen ind til haven er også ved at være rigtig fin. Endelig er det meget dejligt at opleve at det faktisk kan lade sig gøre at bruge haven med de små, de har stor fornøjelse af at snaske rundt med jord og dyr og de små rådne æbler der drysser af på denne tid. Jeg forstår ikke helt attraktionen ved dem men de lader til at smage fantastisk når man er 10 måneder – muligvis fordi det er selvfanget vildt. Det store spørgsmål lige nu er hvordan jeg skal gribe projekt nye bærbuske an. Med en rask beslutning fjernede vi de rækker af frugtbuske der dels stod i haven og som vi dels selv havde sat. Ingen af buskene (solbær, hindbær, stikkelsbær og ribs) gav ret meget hvilket var lidt mystisk for mig. Særligt ribs har altid stået for mig som noget der nærmest kommer af sig selv. Lidt fagbogslæsning kunne dog forklare at buskene faktisk kan få en virus der ikke slår dem ihjel men hindrer dem i at bære mere end symbolsk. Da buskene ikke kan kureres og de stod i vejen for fræseren, ja så måtte de lade livet. På nær en Hollandsk Hvid (ribs) som jeg købte på planteskolen sidste år. Ved nærmere eftertanke må den nok væk også for ikke at smitte nye buske. Nu har jeg så (næsten) en stor græsplæne hvor bærrene plejede at være – men også en stærk trang til at nå at få nye buske i jorden til efteråret hvor det jo er bedst at plante dem. Udfordringen ligger i at finde en god måde at fordele planterne i forhold til det rent æstetiske men også rent praktisk så de får gode vækstforhold og ikke kommer i vejen for plæneklipperen! Det er en dejlig ting at gå at pusle med.

Share

One Response to “En særlig sommer”

  1. mor siger:

    Og så er det nu, at bestyrelsen passende kunne udtrykke sin anerkendelse. Det lyder rigtig dejligt. Jeg glæder mig til at se de sidste ryk også. Det, vi har set, var i hvert fald godt. Og så de dejlige unger :-D

Your Reply