Årets gang

2012
08.12

Alle ved at havebrug gør en bevidst om naturens kredsløb og årets gang, men der er en anden cyklus som bliver mindst lige så tydelig hos haveejeren – det er den evige forskydning mellem den potentielle og den realiserede have. Hvis året starter i Januar så er midvinterperioden havens mest potentielle fase, den faktiske have er i dvale men alle haveejerens tanker og drømme og planer om haven i denne sæson, blomstrer og gror. Efterhånden som forårs- og sommermånederne kommer og går bliver bevidst- og virkeligheden overtaget af dette års realiserede have. Man ser hvad der lykkes og hvad der kommer op af jorden og hvad der kan nås og ikke nås. Høsten i køkkenhaven er det realiserede udtryk for Januars drømmerier over frøkatalogerne og havens generelle tilstand viser med al ønskelig tydelighed den konkrete indsats ydet af både haveejeren og alle de andre ting der spiller ind, dvs vejret, feer (hvis man spørger lillestoren), dyreliv osv osv. Årsagen til hele denne smøre er at dagen i dag blev tilbragt med at klippe hæk og luge køkkenhave på de konkrete plan men samtidig sneg der sig drømmerier og ideer ind til næste år. Jeg har altså så småt taget hul på næste års potentielle have og på den måde også på en ny årstid. Hvilket da også blev smukt illustreret af at gæssene igen trækker over haven og de første brombær i ruinen er modne. Ahh, næste år, hvor mange ting sikkert vil blive langt bedre og hvor der (på nuværende tidspunkt) er overskud til at overveje adskillige interessante anlægsprojekter. Alt lykkes i den potentielle have! Heldigvis er der også noget der lykkes i dette års realiserede have, bestyrelsen var forbi og havde ikke noget at indvende hvilket var lidt af en sejr, langt mere interessant lader det til at blive æbleår i år, hvilket er virkelig skønt. Ægyptologen har tilsået sidste fase af operation prærie så haven snart består af ca 2/3 græs og køkkenhaven er, om ikke decideret ordentlig, så ihvertfald frodig. Den række honningurt der har ædt sommergulerødderne tiltrækker så mange bier og sommerfugle at det ser helt magisk ud og det er faktisk meget fint med solsikker og rød mælde sammen oppe i et par meters højde. Hvepseproblemet har løst sig selv idet de ellers heroisk kæmpende hvepse i mældebeddet er forsvundet uden forklaring og de nye jordbær sender lange udløbere ud over det hele så der måske er til en ekstra række. Endelig er det jo altid en kilde til fornøjelse når der er noget at høste og spise og det benyttede de store unger og jeg os af, efter at de på den mest samarbejdsvillige måde havde samlet al hækkeaffaldet op. Det er ellers en træls tjans at pille stumper op af det dybe grus på stien men de klarede det fornemt. En forbipasserende dame gav os et fantastisk og indlysende fif som var så smart at man føler sig lidt som en idiot over ikke selv at være kommet i tanke om det: Man lægger selvfølgelig en pressening ud under den hæk man skal klippe – så er der nix pille op bagefter. Det gør vi helt sikkert næste gang! Den efterfølgende frokost bestod af havesuppe lavet af havesyre, rød mælde, persille, aspargessalat og hestebønner. Havde vi husket det var der også kommet mynte i men den var nu god alligevel. – Og så SKAL jeg altså huske at sætte kartofler i det tredje bed fra legehuset til næste år, og måske kunne man lave en slags bue til brombærrene, og en løvhytte i det våde hjørne, og de der bærbuske, og hvis man saver kronen af rønnen kunne den bruges som udkigstårn og ville ikke længere skygge, og hvis man fik ryddet gruspladsen ville den blive en skøn terrasse… til næste år…

Share

Your Reply