Æg i hovedet?

2013
04.23

Egentlig var det tanken at jeg ville skrive et indlæg om at tage hul på en ny havesæson der altså står for døren trods fimbulvinter og et hverdagsliv der på mange måder minder mere om 4-5 forskellige tvserier afspillet simultant (tænk Buffy+Matador+Fringe og Blomsterbørns Børn på en gang, men med mere skidt). Det er dog ikke udfordringerne inden for hjemmets fire vægge der optager min mentale kapacitet så jeg ikke får analyseret mig frem til lige nøjagtig hvilke gulerodsfrø der skal gøre mig lykkelig i år – næh denne gang er det langt værre. Min verden er gået fuldkommen i selvsving. Op er ned og ned er op, fornuft og rimelighed er fuldkommen forsvundet. Og jeg er sgu godt klar over at både fornuft og rimelighed er et privilegium vi i den forkælede del af verden (og den forkælede del af samfundet) har givet os selv, men nu er der altså nogen der har taget begge dele fra undertegnede og jeg har svært ved at dyrke min kruspersille og vende verden ryggen bag ligusterhækken (og ja, jeg har faktisk en ligusterhæk, en lang en – eller ret beset har jeg to men den ene er mest død og alt muligt andet end liguster). Det der presser sig på er selvfølgelig intet mindre end hendes majestæt dronningens egen regering der opfører sig så man kommer til at tænke på nogen af de der snyltesvampe der får myrer til at holde op med at æde og sætte sig til at dø højt oppe på et græsstrå for at svampen kan sprede sine sporer, eller snyltehvepse der får en larve til at sidde musestille mens den bliver ædt indefra – på en måde ville det være en lettelse hvis der pludselig kravlede en lille ny Lars Løkke eller Joakim Olsen ud af nakken på Bjarne Corydon eller hende den nye SFboss, jeg mener så ville jeg have en forklaringsmodel der gav mening: Nogen har lagt æg i fremstående regeringspolitikere og deres centralnervesystemer har ikke længere til formål at sikre deres egen overlevelse idet snylteren har overtaget kontrollen og bruger værten som agent for sig selv. Det ville selvfølgelig være frygteligt trist for de berørte (og give både lus og børneorm vildt meget baghjul på klamhedens top ti) men det ville forklare mange ting og derved give mig ro i sjælen. Desværre er det jo nok ikke tilfældet – ikke sådan i bogstavelig forstand ihvertfald så jeg må på anden vis forsøge at forstå hvorfor både mit eget arbejdsliv og hele samfundets liv skal trækkes igennem en trist gang visionsløs blå sparepolitik der bliver præsenteret som objektiv nødvendighed (som om økonomi var en eksakt videnskab der præsenterer objektive sandheder). I stedet kommer jeg faktisk til kort – jeg plejer at have en rimelig god forståelse for hvorfor politikerne handler som de gør, hvorfor de gør noget andet end det jeg synes de burde og hvad konsekvenserne er.  Jeg vil endda gå så langt som til at sige at jeg som regel har tillid til at de fleste politikere vil samfundet det godt også når jeg er meget uenig med dem i hvad det gode er. Men lige nu, med lock-outen af lærerne, den nye offentlighedslov og vækstpakken ja så fatter jeg faktisk ikke en bønne… og jeg der ellers holder så meget af bønner. I Pomona tager vi de skridt vi kan og går i ideologisk overlevelsesmode indtil jeg har fået grejet denne bizarre situation. Foreløbig har jeg besluttet at der ikke skal lægges nogen blå congo, tiden er overhovedet ikke til blå læggekartofler. Til gengæld har jeg fået fat i nogen røde jeg ikke har prøvet før, sidste år var de røde kartofler repræsenteret ved sorten Rosara som var lækker og frugtbar, i år bliver det Cerise sammen med Linzer og Monaco der er gule. Desuden har jeg plantet nye bærbuske i køkkenhaven der således er blevet endnu mindre. Der er meget der tyder på at normaliseringen af min arbejdstid kommer til at betyde at weekendarbejdet bliver endnu mere omfattende end det er nu så det er nok godt ikke at regne med at kunne nå alt for meget andet. Jeg har også lidt gjort det fordi tvislerne er i bæralderen hvor de kan æde tilsyneladende fuldkommen ubegrænsede mængder af bær så det er godt med en fast forsyning. Der er dog ikke blevet plads til deres favoritter blåbærrene, ikke så meget af ideologiske hensyn som fordi de er surbundsplanter og jeg ikke lige orker at etablere et surbundsbed. Egentlig har vi haft gang i mange projekter så Pomona er helt transformeret efterhånden men mere herom senere. Jeg vil dog lige nævne at alt tyder på at i år bliver året hvor jeg får mange rabarber, beddet på 5×1,5 kommer til at give pote det er jeg næsten sikker på og så er der jo noget der, trods alt, giver lidt mening…

Share

Tags: ,

One Response to “Æg i hovedet?”

  1. mor siger:

    Det er svært at kommentere dette. Til sidste del dette: der mangler billeder :-D Jeg glæder mig til at se haven igen. Til den første del kan jeg næsten kun sige, at det er så uendelig trist. Sådan som vi håbede efter godt ti års ørkenvandring, og så blev det til dette her.
    Mor

Your Reply