Vild mad eller havtornmarmelade anyone?

2010
03.17

 

Hyben til saft. Vi elsker hybenmarmelade men jeg orker ikke at pille dem så de ryger i tutti-fruttien

Der er en særlig del af min hjerne der er tunet ind på at registrere spiselige planter der hvor jeg færdes. Det er sært fordi jeg er blottet for retningssans og er et af den slags mennesker der glad går tilbage den vej jeg kom fra når jeg har været inde i en butik (i stedet for at fortsætte ned af gaden forstås). Alligevel kan jeg altså nemt huske hvor hvad vokser og hvornår det er tid at dukke op for at plukke. Sidste år gik syltningen desværre lidt over gevind, derfor overskriften. Jeg havde nærmest mareridt over alt det vi ikke fik syltet (og man kan ikke have hele Roskilde og omegns produktion af mirabeller, hyldebær, brombær, kvæder, havtorn osv i et lille lejlighedskøkken – og det er ikke fordi jeg ikke forsøgte!). Nå men vi når ihvertfald ikke at dø af skørbug inden vi kan plukke det første syre, skvalderkål og ramsløg.

Jeg synes at der er noget vigtigt og rigtigt ved at spise og nyde og bruge af det der vokser rundt omkring os så hvis nogen skulle mangle en opskrift eller have glemt hvornår det nu er man plukker havtorn så kan de jo følge med her

Share

Your Reply