Posts Tagged ‘fræser’

Mig mod den Røde Kornel 1-0


2010
04.02

Et lille vulkanudbrud af følfod

Det er herligt at have en gammel have hvor der altid er noget der skal (kan) fældes mens man venter på Godot – eller i dette tilfælde en passende lejlighed til at skamfere køkkenhaven maskinelt. I min have er planter som liguster, kornel og snebær ikke små søde hække men vildsomme krat hvor man forventer at finde uberørte civilisationer eller mindst en endnu-ikke opdaget stamme af vilde sjællændere… Det siger ærlig talt ikke noget flatterende om mig at jeg så fluks går igang med at fælde urskoven, men det gør jeg altså. Kornellen skygger for rabarberne og snebærerene har slået sig sammen med efeuen om at æde pigeonen og DET kan de godt glemme! Jeg elsker pigeoner fordi de er smukke og fordi de smager af marcipan når de har fået lov at ligge og eftermodne. Der er ingen æbler der minder om pigeoner. Sidste års høst var i øvrigt ussel fordi æblerne fik skurv og derfor ikke kunne holde sig ret længe. Måske kan lidt lys og luft omkring træet forebygge at det sker i år?

Nu ser syren sådan ud

 Ihvertfald føles det så dejligt som om man har udrettet noget når man får ryddet nogen kvadratmeter krat. Til gengæld er den før så ryddelige køkkenhave nu fuld at fældet krat men det ordner sig på mandag hvor krattet er så heldigt at få kørelejlighed til nærmeste genbrugsplads. I øvrigt fik vi besøg af den yndigste lille fuglekonge – ganske vist uden krone (en hun eller ungfugl måske?) der vimsede rundt ganske ganske tæt på mens den checkede den røde gråsten for kræ og sagde en meget kær, blød pippelyd. Jeg håber at skaderne lader den være i fred. De bor i naboens høje gran og betragter sig uden tvivl som havernes sande herskere. Jeg kan egentlig godt lide dem men jeg mistænker dem for at være en del af forklaringen på hvorfor vores 70 år gamle og giftfrie have med  masser (endnu) af krat og gamle træer ikke vrimler med småfugle.     

Akelejer på vej

Share

The Dark Side


2010
03.27

I aftes nød jeg at falde i søvn til lyden af silende regn og i dag ses konsekvensen i haven. Det nederste hjørne hvor jeg dyrkede undervandsaspargskartofler sidste år, står endnu engang under vand – hvilket betyder at der er lææææænge til at vi kan komme igang med at fræse. Jeg flirter nemlig med the dark side; jeg ved godt at det er bedst ikke at flænse jorden op med sådan en benzindrevet satan der både spolerer jordens struktur, forstyrrer dens aura og massakrerer dyrelivet men jeg tænker på det som et nødvendigt onde for at opnå køkkenhavens tabula rasa-tilstand. Efter en gang fræsning kan jeg afgrænse bedene med trædesten og komme igang med et ordentligt sædskifte og til næste forår skulle vi gerne have ikke-bejokkede bede som kun skal vendes med greb. Til den tid vil den kunstgødning jeg også har tænkt mig at sprede i dette forår forhåbentlig også være omsat fuldstændig. I år har vi simpelthen ikke kunnet følge med med komposten, der er alt for mange store grene og alt for lidt af det bløde der bliver til dejlig gødning efter en tur igennem de (nu afdøde) kompostorme. Inden vi når til at fræse skal jeg bare lige finde ud af hvad jeg stiller op med alle de blomsterløg, mest kradsrøde og banangule tulipaner, der bor i køkkenhaven, samt have sagt farvel til de heltemodige skorzonerrøder og spanske rædikker der har stået vinteren igennem og nu er begyndt at gro igen.

Et lille-bitte bed skal der nu håndgraves her i påsken, jorden er varm nok til at så salat og noget af det andet tidlige og det er virkelig heller ikke til at holde ud at vente længere.

Share