Posts Tagged ‘jord’

Hæsblæsende


2010
05.04

Det er nok det ord der bedst beskriver tempoet i haven nu, alt er på nippet, på spring, lige op over og på vej. Kartoflerne kigger op, både Primula og Solist, måske gør jordskokkerne også men jeg ved faktisk ikke hvordan en jodskokkespire ser ud så det står lidt hen i det uvisse, spinat og radiser er ihvertfald på vej og det er løgene også – alt det er jo dejligt. Det er lidt mindre dejligt at det meste af jorden stadig ikke er gjort klar til at så i og det hele er jo nu-nu-nu. Det er ikke nemt for en udarbejdende haveejer. I dag er det bare blevet til at slå græsset – eller ihvertfald det meste af det, man kan jo ikke slå den del hvor erantissernes blade står og samler kraft til næste forår og heller ikke der hvor perlehyacinter og tulipaner blomstrer netop nu. Jeg er også lidt blød overfor forglemmigejerne og violerne der også gror i plænen, dem kan ingen jo have noget imod, til gengæld generer det mig ikke det fjerneste at møve håndskubberen igennem skvalderkålen der også sender fortropper ud i græsset i konkurrence med efeuen. Solsorterne skræppede uophørligt mens jeg slog græs, jeg tror de var sure over at jeg larmede.  – Haven i skumringen er noget helt andet end haven om dagen, om aftenen er det fuglenes og sneglenes og blomsternes have, man kommer lidt til at føle sig som gæst på en meget dejlig måde.

Share

Kan hestebønner egentlig gå i vaskemaskinen?


2010
04.30

Nu hvor vejret for alvor bliver mildt er det også tid at finde sommergarderoben frem. Jeg hev et par overalls ud af skabet som jeg (åbenbart) ikke har haft på siden sidste efterår. I lommen lå en håndfuld hestebønner, så vidt jeg husker af egen avl. Jeg kan svagt erindre at vi ryddede beddet med visne hestebønneplanter og at der var en moden bælg som jeg tømte… men jeg kan ikke huske om jeg vaskede mine bukser da jeg kom hjem? Ihvertfald må frøene have en chance. Efter de frosne tomatfrø er alt jo muligt – hvorfor ikke spire hestebønner der har fået 40 grader, det er jo ikke som om jeg bruger skyldemiddel eller noget.

Dagens faldne

I dag er alle planer om at ordne køkkenhave blevet skyllet væk af et, i øvrigt, meget dejligt regnvejr. Jorden er tung og våd og selv den sorteste ondskab ville ikke kunne få mening i at lade Jed forgribe sig på den efterhånden noget frodigt bevoksede brakjord. Jed blev i skuret og vi gik en tur i stedet. Den bløde, våde jord er nu god for en ting – mælkebøtternes rødder kommer til at sidde tilpas løst til at de er til at få op. Faktisk kan jeg ikke lide at fjerne mælkebøtter, jeg synes at det er synd: Mælkebøtter er pæne og har nogle sympatiske politiske holdninger, hvorimod folk der fjerner dem er helt ovre på den forkerte side af ligusterhækken, alligevel har jeg idag forrettet en veritabel massakre på blomsterverdenens svar på SFU – i klar forvisning om at der nok skal komme nogen nye og at manglende indgriben fra min side ville have gjort min lille have til arnested for verdensrevolutionen (i blomsterverdenen naturligvis). Den slags kan man ikke risikere i en respektabel kolonihave. Som et lille plaster på min sårede selvfølelse som økohippie spiste vi nogen af SFUerne i en dejlig salat – det hjalp lidt.

Share

The Dark Side


2010
03.27

I aftes nød jeg at falde i søvn til lyden af silende regn og i dag ses konsekvensen i haven. Det nederste hjørne hvor jeg dyrkede undervandsaspargskartofler sidste år, står endnu engang under vand – hvilket betyder at der er lææææænge til at vi kan komme igang med at fræse. Jeg flirter nemlig med the dark side; jeg ved godt at det er bedst ikke at flænse jorden op med sådan en benzindrevet satan der både spolerer jordens struktur, forstyrrer dens aura og massakrerer dyrelivet men jeg tænker på det som et nødvendigt onde for at opnå køkkenhavens tabula rasa-tilstand. Efter en gang fræsning kan jeg afgrænse bedene med trædesten og komme igang med et ordentligt sædskifte og til næste forår skulle vi gerne have ikke-bejokkede bede som kun skal vendes med greb. Til den tid vil den kunstgødning jeg også har tænkt mig at sprede i dette forår forhåbentlig også være omsat fuldstændig. I år har vi simpelthen ikke kunnet følge med med komposten, der er alt for mange store grene og alt for lidt af det bløde der bliver til dejlig gødning efter en tur igennem de (nu afdøde) kompostorme. Inden vi når til at fræse skal jeg bare lige finde ud af hvad jeg stiller op med alle de blomsterløg, mest kradsrøde og banangule tulipaner, der bor i køkkenhaven, samt have sagt farvel til de heltemodige skorzonerrøder og spanske rædikker der har stået vinteren igennem og nu er begyndt at gro igen.

Et lille-bitte bed skal der nu håndgraves her i påsken, jorden er varm nok til at så salat og noget af det andet tidlige og det er virkelig heller ikke til at holde ud at vente længere.

Share