Posts Tagged ‘kartofler’

Pres og kartofler


2011
07.05

Heldigvis lykkedes det i anden ombæring at få godkent havens standard om end det vist ikke helt var med bestyrelsesformandens gode vilje, alligevel mangler vi ikke pt noget at lave. En nært forestående flytning sammen med det faktum at tvillingerne nu fylder rigtig godt i maven gør det… en smule udfordrenden at passe vores kære have. Ægyptologen har egenhændigt og i lånt trillebør (vores egen var naturligvis per refleks flad, hvorfor er trillebøre altid flade?) kørt hele møgbunken i containeren til sidste skraldedag mens jeg muntrede mig med at blowtorche ukrudtet foran hækken – sådan en gasbrænder har et dejligt langt skaft der gør at man ikke behøver at bøje sig ned og netop den øvelse bliver mere og mere kompliceret i takt med at min krops (indrømmet, noget udvidede) rumfang optages af et par heldigvis foreløbigt godt voksende tvillinger. Alligevel er dette år langt mere lovende end sidste år. Vejret har været mere gunstigt så alting trives – med hvidløgene som en overraskende undtagelse, de lader til mere eller mindre at have opgivet ævret. På den anden side har de nys tilkomne rottehaleradiser vist sig at være frodige over al forventning og de smager ovenikøbet godt. Nøjagtigt samme smag som rodradisser men ikke så overdrevent stærke som mine ikke-vandede radisser plejer at blive og med et langt større udbytte pr plante hvilket jeg synes er snildt. Jordbærrene har også givet over al forventning selvom at jeg nok må erkende at det aldrig bliver helt nok – jeg kan simpelthen ikke forestille mig at have jordbær nok, men mange er dejligt. Tomatplanterne står med de første bittesmå grønne tomater og krydderurterne har næsten fyldt deres højbed. Den friske oregano er helt klart årets hit, den smager skønt til det meste og er så milevidt fra den tørrede at man næsten ikke kan tro at det er den samme plante. Ligenu er det eneste virkelige problem (altså ud over det der med at undgå at det hele bare vokser til i ukrudt) at jeg ikke har fået sået agurker – eller det vil sige jeg har forkultiveret et par planter og også plantet dem ud men sidste år havde jeg mange flere. Den første række kartofler er taget op, Solist som godt nok smager dejligt men toppene var allerede helt færdige og udbyttet er ret lavt, så nu har jeg en hel række dyb, løs jord som skal have noget at lave. Det varer ikke længe før de Blå Congo også er færdige så jeg må prøve at finde på noget. Man kan godt så ræddiker og deslige nu men vi gider ikke rigtig spise dem så det virker lidt fjollet…

I øvrigt gik en del af Solisterne til en totalt yndlingsret som også er meget nem – det eneste der kræves ud over en grydefuld nyopgravede kartofler er en grønthandler. Man koger kartoflerne til de er knap færdige og har inden da sørget for at være hos grønthandleren og købe et glas Pataks “Korma” som er en ret mild krydret indisk sauce. Man dræner kartoflerne og blander dem i gryden med en generøs portion kormasovs. Det smager fantastisk og kartoflerne komme ligså meget til deres ret som de gør i mange af de klassiske nye-kartofler-retter som kold kartoffelsalat og kartoffelmadder på rugbrød med mayo og purløg. Hvis det skal være rigtig fint kan man skære kartoflerne ud i mundrette bidder og drysse med krydderurter. Dild er allerbedst men de virker allesammen.

Man kan da også spise salat til – feks hjemmedyrket romainesalat…

Share

Blå kartofler og røde gulerødder, lilla bønner og gule tomater


2011
03.30

Jeg hallucinerer ikke efter at have spist pragtsnerlefrø men der er ingen tvivl om at grøntsager i sjove farver påvirker min hjerne og gør mig glad. Det er nok den samme type glæde som børn har når de får lov at lave pandekager med frugtfarve i. Et frydefult brud på reglerne der siger at kartofler er gule og pandekager lysebrune. Næh! MINE kartofler er nemlig bare blå – og så findes der måske også små damer der bor i blomsterne og knæhøje kødædende giraffer ved Saxkøbing fjord. De skæve grøntsager tilfredstillerihvertfald noget helt barnligt i mig og jeg er superglad over at have sikret mig et kilo læggekartofler af de fantastiske Blå Congo. De skal dele pladsen med nogen fine rødskindede Rosara og almindeligt gule Solist og Agata. Jeg har også bestilt flere frø af de lækre gulgrønne Green Grape cherrytomater der gav rigt forrige år og ikke spor sidste år. Bønner i lilla, gul og grøn skal der også bære plads til sammen med rødblomstrende hestebønner og do jordskokker. Gulerødderne er blevet næsten uanstændige fordi de røde hedder Atomic Red hvilket man ikke rigtig kan være bekendt men de har vist heddet sådan længe. Og de skal have selskab af både orange og gule artsfæller… min netshoppefinger skælvede længe over knappen til de lilla gulerødder men her trådte jeg i karakter og udøvede (selv)begrænsning hvilket ikke er nemt på denne tid af året hvor køkkenhaven stadig er fuldstændig uberørt og ubegrænset af realiteter. Jeg er dog ikke helt færdig med at shoppe frø endnu – der mangler liige lidt småting som ribstomater, rottehaleradisse og aspargeskål men de er på vej. Jeg må indrømme at jeg så småt er ved at tilgive vinteren at den blev ved alt for længe for jeg har hørt lærker i dag og vejrudsigten siger 19 grader på lørdag!

Share

Sommer (advanced level)


2010
06.27

Jeg nyder det faktum at skoleåret er slut i fulde drag. At det falder sammen med et markant omslag i vejret fra efterår vol 2, 3, 4 og 5 til sol og varme med mere i vente – ja det gør naturligvis udsigten til et par ugers fuldtidshaveliv endnu bedre. Der er dog et stænk artemisisa i bægeret, jeg synes at det har været et vanskeligt forår/forsommer – kulden har gjort det svært at komme ordentligt i gang, det forspirede har måttet vente alt for længe i vindueskarmen og er blevet fesent og sart og der er mange af mine frø der slet ikke har spiret. Faktisk har jeg været ramt af så dårligt spireheld både inde og ude at jeg må overveje grundigt om det skyldes vrede ormeånder eller om jeg kan finde en mere indlysende årsag… Eventuelt vejret. Der er store huller i rækkerne med bønner og ærter og kartoflerne er allerede ved at rådne ned. Det er dog en mindre katastrofe end jeg troede for de har faktisk nået at sætte nogen pæne kartofler som vi har nydt de sidste par dage, dog er smagen af solist ikke helt optimal, jeg må eksperimenter videre med sorter til næste år. Køkkenhaven har fået sin egen redningsplan baseret på at efterså i potter og forhåbentlig fylde nogen af rækkerne ud på den måde. Ellers kan man jo altid håbe på at squash og græskar gider brede sig ud over det hele og dække alle fejlgreb.

 Nu er alt jo altså ikke ynk, der har også været positive overraskelser i løbet af foråret. For eksempel viser det sig at vi har en overflod af nelliker som kvitterer for ikke at være blevet luget væk sidste år ved at blomstre fantastisk i alle nuancer fra hvidt til sortrød og med mange kombinationer af farver og mønstre. De står meget højt på min “kan godt lide” liste. Skorzonerødderne er 1½ meter høje og blomstrer med store gule blomster der dufter af vanille, samtlige jordskokker er godt over en meter høje og hestebønnerne blomstrer – i hvidt, lyserrødt og rødt hvilket bare er lidt mere læx end “kun” at have hvidblomstrende hestebønner. Det er vel en af de måder man lige demonstrerer at denne have ikke er helt almindelig.

En anden og helt særlig kilde til glæde er kaprifolien som jeg godt vidste vi havde men som jeg dels troede at have skamklippet sidste år fordi den groede ind i en liguster/vildæble/fuglekirsebærjungle som jeg fældede  (lidt af) dels ikke så mere end et par blomster af sidste år fordi alle knopperne blev til bananer i en leg der indebar at samme bananer skulle plukkes og røres rundt i en plasticgryde med muddervand. Jeg er øm over kaprifolien fordi den er en af deder planter som bare er indbegrebet af sommerferie og turen ned til vandet ved farmor og farfars hus. Anyway – i år blomstrer den skamferede kaprifolium overdådigt – måske fordi den får mere lys, måske fordi den kan lide at blive skåret ned? Jeg ved det ikke men smuk er den:

Share

Med min hakke min skovl og min snorkel


2010
05.18

Jeg tror at radisserne bliver gode i år – med de nuværende nedbørsmængder må de blive både saftige og milde i modsætning til de små superstærke og træede radisser jeg plejer at dyrke. Det kan endda være at de bliver spist så? Faktisk trives køkkenhaven fint med de kolde grå vejr, det eneste problematiske er at jorden bliver ved med at være for kold til den næste omgang såning. Jeg nyder den positive opmærksomhed fra naboerne som højden af kartoffeltoppene giver mig, Solist er en dygtig kartoffel der allerede er hyppet to gange. Jeg har studeret det med hypningen grundigt og det lader til at der er konsensus om at det faktisk tjener et formål. Dels sikrer det at kartoflerne ikke får lys og bliver grønne og giftige af solanin, dels holder det ukrudt nede og dels forøger det afstanden mellem top og knold så skimmel ikke så let kan regne ned i jorden og angribe kartoflerne. Det sidste er vidst ikke så relevant for man fjerner jo alligevel toppene hvis de får skimmel? Som historiker synes jeg også at det er et argument i sig selv at traditionen foreskriver at kartofler skal hyppes. Det giver en god fornemmelse at stile sig op den lange række af mennesker der i de sidste 500 år har hyppet deres kartofler. Egentlig ved jeg ikke helt om min forestilling holder idet jeg bare antager at hypning har været den europæiske dyrkningsmetode fra begyndelsen af kartoflens europæiske tilværelse og på den anden side aner jeg ikke om man hypper kartofler i Sydamerika? Heldigvis behøves der ikke et solidt grundlag af fakta for at føle historiens vingesus…

 Naboens salat der kom direkte fra drivhus til kold jord har taget udfordringen op og står fint så nu har planteskolens grønkål fået samme tur. Grønkålen skal dele bed med forskellige ærter, foreløbig nogen høje mangetouts men det er planen at så flere efterhånden så de ikke bliver modne allesammen på en gang. I den anden side af beddet med grønkål håber jeg at dyrke palmekål af egen avl. Jeg har sået i flere omgange og det lader til at palmekålen er kollektivistisk anlagt; dem der er sået i små fantastiske avispapirspotter som jeg kærligt har siddet og hånddrejet med min egetræspotmaker gider dårligt kigge op af jorden – derimod spirer dem der er bredsået i en vindruebakke villigt. Måske er det det nære fællesskab der stimulerer dem til vækst, eller også er våd tryksværte giftigt for små frø.

Heldigvis rummer haven også planter der er aldeles selvkørende og som på egen hånd klarer det der skal klares for at jeg kan høste fra dem til efteråret – æbletræerne er næsten klar til at blomstre så det store spørgsmål er bare om der er bier nok til at bestøve dem. I blommetræet og frugtbuskene der allerede er i fuld gang med blomstringen har jeg ikke set mere end et par små humlebier i gang så det er bare endnu en grund til at ønske sig lidt mere varme.

Share

Hæsblæsende


2010
05.04

Det er nok det ord der bedst beskriver tempoet i haven nu, alt er på nippet, på spring, lige op over og på vej. Kartoflerne kigger op, både Primula og Solist, måske gør jordskokkerne også men jeg ved faktisk ikke hvordan en jodskokkespire ser ud så det står lidt hen i det uvisse, spinat og radiser er ihvertfald på vej og det er løgene også – alt det er jo dejligt. Det er lidt mindre dejligt at det meste af jorden stadig ikke er gjort klar til at så i og det hele er jo nu-nu-nu. Det er ikke nemt for en udarbejdende haveejer. I dag er det bare blevet til at slå græsset – eller ihvertfald det meste af det, man kan jo ikke slå den del hvor erantissernes blade står og samler kraft til næste forår og heller ikke der hvor perlehyacinter og tulipaner blomstrer netop nu. Jeg er også lidt blød overfor forglemmigejerne og violerne der også gror i plænen, dem kan ingen jo have noget imod, til gengæld generer det mig ikke det fjerneste at møve håndskubberen igennem skvalderkålen der også sender fortropper ud i græsset i konkurrence med efeuen. Solsorterne skræppede uophørligt mens jeg slog græs, jeg tror de var sure over at jeg larmede.  – Haven i skumringen er noget helt andet end haven om dagen, om aftenen er det fuglenes og sneglenes og blomsternes have, man kommer lidt til at føle sig som gæst på en meget dejlig måde.

Share