Posts Tagged ‘læggekartofler’

Hvad var det dog der skete/mit vinterkolde hjertes kvarts/må smelte ved at se det


2010
04.17

Violer i græsplænen

Endelig det blevet tørt og mildt nok til at komme i jorden. I alle havebøger står der at jorden skal være “tjenlig” – et havekodeord der betyder at jorden skal være varm og tør nok til at man kan arbejde med den, dvs rode rundt i den med ens foretrukne redskaber (for mit vedkommende bliver det grove nu klaret af en fræser ved navn Jed – han er nemlig fra Texas) uden at den klumper sammen. Samtidig skal den være varm nok til at de frø man gerne vil så, faktisk giver sig til at spire og ikke bare ligger og rådner i jorden. Det er altid lidt af en prøvelse for på den ene side vil man jo gerne have den maksimale vækstsæson, og IGANG! – på den anden side bliver det hurtigt trivielt og dyrt at så haven om. Ud over at checke jordtemperaturen på nettet og følge anvisningerne bag på posen er jeg så heldig at have yderst erfarne havenaboer – de har lagt deres kartofler i denne uge så nu er mine tidlige Primula og Solist også kommet i jorden. Og nu vi var igang kom jordskokkerne, hestebønnerne, feldsalat, spinat, jordbærspinat, pluksalat og radiser også i jorden. Jorden fik købe-ko-gødning og kompost først så jeg ser for mig at det nærmest må sprutte op af den næringsrige jord (og ikke et ord om folk der køberdyr bæ i poser). Det er altsammen noget der skulle kunne spire ved meget lave jordtemperaturer. Det næste der står for tur er stikløgene der skal dele bed med gulerødderne men de må lige vente til Jed og hans pilot har fået gjort endnu en bid af køkkenhaven klar.

Herhjemme i vindueskarmen er der ved at være godt fuldt, både de forfrosne “green grape”-frø og de nys indkøbte kinesiske vildtomater har en spireprocent på 100 hvilket om ikke andet får en til at føle sig vældig dygtig. På den anden side er der kun kommet eet eneste eksemplar af de huckleberries jeg havde glædet mig sådan til – og det er nærmest værre end ingenting da planten ikke kan selvbestøve. Tomatilloerne blev sået lidt senere og der er kommet et par stykker men jeg tror at der er en del fusere imellem dem også. Heldigvis har jeg en kollega med italienske forbindelser så jeg har byttet mig til nogen vældigt lovende blommetomatfrø der også skal sås så snart som muligt. Desværre har det vist sig umuligt at udvide lejlighedens vindueskarmsareal så det er en stående udfordring af finde en plads i solen til alle.

Share

spire – spire – rod og blad, sådan gør man have (-ejeren) glad


2010
04.05

Nu begynder der virkelig at ske noget. Kartoflerne hygger sig i vindueskarmen og sender spirer op i lyset, eller det vil sige Solisterne hygger sig, Primula har valgt at rådne lidt i stedet for.

Primula, de sølle rester

Det hænger nok sammen med at læggekartoflerne lå lidt længe i deres plastikposer inden de fik lov at komme i en spirekasse. Istedet for de faldne Primula er trofaste Sava trådt til. De er godtnok ikke tidlige men som man siger på engelsk “people who let their seed potatoes rot in their bags can’t be choosers…” Tomaterne, både de nye kinesiske vildbasser og Green Grape fra sidste år, har fået mod på livet og er spiret i rekordfart oven på radiatoren, det er altså ikke noget problem for tomatfrø at overvintre uden varme. Deres spritnye fætre huckleberryene er ikke spiret endnu men jeg er stadig fuld af håb på deres vegne. På den anden side tog det kun tageteserne fra Aldi to dage at spire frem hvilket er snildt for så er de i fuld gang når kartoflerne skal lægges og så kan de agere anti-nematode-vagter. Og hvis ikke der er nogen nematoder der skal skræmmes væk så ser det altid pænt ud med blomster sammen med kartoflerne.

Share

Læggekartofler – check


2010
03.19

Hamlet fra sidste år

Efter en hurtig men ophedet indre dialog måtte fitnesscentreret vige for planteskolen så nu er læggekartofler og stikløg (gule, røde og salat-) bragt sikkert i hus. Og den følelse jeg har over ikke at have trænet hedder så dobbelt passende “bondeanger”.
Jeg prøver med “Primula” og “Solist” i år, begge er tidlige og jeg gider ikke sene kartofler. Vi havde “Hamlet” sidste år og udbyttet var uimponerende, noget der hedder Hamlet er vel også dømt til en svær start; hvis en lille kartoffelplante først skal igennem en identitetskrise og et kongemord er der vel ikke meget overskud til også at sætte kartofler. Primula er en gammel sort som jeg ved naboerne bruger (og efter 50 år i haveforeningen har de vel nogenlunde styr på det) den anden kender jeg ikke men den er både resistent overfor nematoder og skimmel og det kan vi lide. Nu er næste udfordring så at finde et sted at lægge de nye familiemedlemmer til spiring. “10 grader og lyst” jatak og for os der bor i lejlighed er det lige i hvilket hjørne?

Share

10 grader! f-ing 10 grader!!!


2010
03.18

Håb

Og så går det bare stærkt. Panikagtig kriller i maven: Haven, hvad med haven? Alt skulle jo være nået sidste år, eller i går eller mindst lige om lidt. Stakkels Pomona blev jo forladt i utide sidste år fordi vi pludselig (sådan føltes det) skulle arbejde helt vildt meget. Køkkenhaven har ligget brak uden at blive gravet, intet er skåret ned, hvordan skal vi dog nå det. Forårsjævndøgn er lige om hjørnet og jeg har ingen kartofler lagt til spiring, ikke engang tomater har jeg sået…. Pyh, dyb indånding: Læggekartofler må skaffes i weekenden (jeg gider kun have tidlige kartofler i år medmindre jeg kan finde nogen af de der blå congo). Ifølge Karna Maj er det ikke for sent at beskære vin, brombær og sene hindbær, det må så klares søndag… Med lidt held kan vi fræse i påskeferien. Det er nok ikke så godt at alle frøene har overvintret i skuret … mon tomater kan spire efter at have fået minus 15? Det vil vise sig. Og UPS der røg jeg vist forbi Fuglebjerggård og fik bestilt lidt spændende frø. Og komposten – åh gud komposten… den er jo helt gal, de stakkels små orm er garanteret gået til, de har jo ikke kunnet grave sig ned, jeg kan næsten høre hvordan de små skrabelyde bliver svagere og svagere mens kulden bliver strengere… og nu er det for sent. Nu er det gustne hjørne under den røde gråsten nok hjemsøgt af små bitre ormeånder. Åh hvor er det dejligt at det er tid at tage hul på den nye havesæson.

Share