Posts Tagged ‘tomatillo’

Sært og skønt


2010
10.01

Et af de sædvanlige lynangreb på haven resulterede i den høst der kan ses på billedet. Den første nattefrost er lige om hjørnet så man må hele tiden afveje om man skal lade tingene stå og satse på at de kan få et par solskinsdage mere, eller om man skal plukke hvad plukkes kan mens man har chancen. Eet er sikkert, når frosten kommer klasker mange af  planterne i køkkenhaven sammen som kogt spinat. Jeg giver den foreløbig som chancerytter, om ikke andet fordi der er en (ret lav) øvre grænse for hvor mange grøntsager jeg kan opbevare derhjemme. Faktisk er der stadig ret mange ting tilbage – måske fordi jeg har eftersået så mange ting der ikke kom op i første omgang. I en del af nabohaverne er jorden allerede gjort klar til vintersøvn, hvilket vil sige bar og jævn. På min side er det …. mindre entydigt? Jeg er lidt stolt af stadig at kunne plukke ærter og agurker selvom de altså ikke er med på billederne. Bønner, både de uopslidelige pral- lillae voks- og borlotti er der også flere af. Borlotibønnerne vil jeg gemme til udsæd ligesom jeg har gjort med de sidste hestebønner. De andre bønner skal nok blive spist. Jeg tror jeg har taget de sidste agurker i denne uge men der bliver ved at være lidt ærter. Tomaterne er visnet ned og basilikummen har heller ikke meget at give mere men der er stadig en del tomatilloer tilbage på de par planter der har overlevet og som nu er rigtig store og frodige – dem skal jeg helt sikkert have til næste år igen. Og måske endda i den fuldvoksne variant – de har ihvertfald været mere samarbejdsvillige i år end tomaterne. De er ikke rigtig modne men de dur fint i sammenkogte retter og salat alligevel. Vintersquashene er en særlig udfordring på dette tidspunkt, de tåler ikke frost men de holder sig længere jo mere modne de når at blive – det er nemmere med kvæder der bare holder og holder. Dem på billedet er nogen jeg har hugget for jeg har dem ikke i haven. Til gengæld ved jeg et sted hvor der er mange meter hæk med japansk kvæde som ingen tilsyndelanden bruger til noget, det vil sige bortset fra mig som har jo altså har hugget nogen og lavet cotognata af dem. Endelig er der frilandspeberfrugt nummer 3 og 4, jeg fik nogen velafhærdede planter forærende og de har tilsyneladende befundet sig vel.

Share

Høsttid og myggestik


2010
09.05

Vi har opfundet en ny måde at bruge vores have på – den er formet af omstændighederne og tilpasset vores lidt for travle hverdag. I stedet for at gå at nyde og hygge om haven styrter vi ned, høster alt hvad vi kan nå, river æbler sammen og slår græsset i en glidende bevægelse der slutter med at vi kaster os på cyklerne og drøner afsted igen. Denne weekends hastværk blev yderligere motiveret af en myggehorde der gik i kollektiv blodrus så snart vi satte fødderne inden for lågen. Desværre fik vi forstyrret pindsvinet der slet ikke burde være fremme midt på dagen, men måske var den blevet drevet frem fordi det var skraldedag i haveforeningen, så alle bunker blev fjernet og hække blev klippet – det vil sige vores gjorde jo ikke, men det kunne pindsvinet jo ikke vide så den gik.

August måned har ikke været god ved Pomona – vores fantastiske gamle opalblommetræ der bugnede af frugt har tabt den ene af sine to grene – en mere omhyggelig haveejer havde nok forsøgt at forebygge problemet ved at understøtte den tunge gren men det gjorde jeg ikke. Heldigvis fik jeg en masse blommer forærende, der i modsætning til vores egne ikke var ormstukne og de afventer nu vinterens komme i syltetøjsglas. Ud over det sørgelige tab af halvdelen af blommetræet er bladbederne simpelthen ved at rådne efter at have stået i vand i ugevis. Jeg går med planer om at etablere et højbed i søen for i år har det været helt tosset med vand der. Først druknede salaten, så gik jordbierne til og nu bladbederne. Jeg tror at en kombi af syre som allerede trives der (og breder sig!) nogen nye rabarber som jeg tænker kan trives samme sted som syre kan og så nogen højbede til krydderurter må være vejen frem. Nogen af de andre bede har klaret sig bedre, pralbønnerne den dejlige trofaste grøntsag der bliver tre meter høj og blomstrer i det uendelige giver læssevis af grønne bønner som er en af mine absolutte favoritgrøntsager, squashplanterne holder os mere end rigeligt forsynede med lange, runde, gule, lyse- og mørkegrønne squash og drueagurkerne giver stadig. De kinesiske vildtomater som jeg har kæmpet sådan med hele sommeren giver ikke andet end et par forkølede frugter i ny og næ og green grape planterne giver heller ikke ret meget, tomatilloer og peberfrugter derimod står fint hvilket egentlig ikke giver ret meget mening. Men pyt med det, jeg håber på et langt varmt efterår for så er der masser at høste endnu, ikke mindst flere bønner, ærter og gulerødder. Når efteråret rigtig melder sig er det også tid at så igen – feldsalat og andet grønt der kan stå vinteren over og hvidløg skal sættes nu og det skal jordbærplanterne og nye rabarber også. 

Share

Hvad var det dog der skete/mit vinterkolde hjertes kvarts/må smelte ved at se det


2010
04.17

Violer i græsplænen

Endelig det blevet tørt og mildt nok til at komme i jorden. I alle havebøger står der at jorden skal være “tjenlig” – et havekodeord der betyder at jorden skal være varm og tør nok til at man kan arbejde med den, dvs rode rundt i den med ens foretrukne redskaber (for mit vedkommende bliver det grove nu klaret af en fræser ved navn Jed – han er nemlig fra Texas) uden at den klumper sammen. Samtidig skal den være varm nok til at de frø man gerne vil så, faktisk giver sig til at spire og ikke bare ligger og rådner i jorden. Det er altid lidt af en prøvelse for på den ene side vil man jo gerne have den maksimale vækstsæson, og IGANG! – på den anden side bliver det hurtigt trivielt og dyrt at så haven om. Ud over at checke jordtemperaturen på nettet og følge anvisningerne bag på posen er jeg så heldig at have yderst erfarne havenaboer – de har lagt deres kartofler i denne uge så nu er mine tidlige Primula og Solist også kommet i jorden. Og nu vi var igang kom jordskokkerne, hestebønnerne, feldsalat, spinat, jordbærspinat, pluksalat og radiser også i jorden. Jorden fik købe-ko-gødning og kompost først så jeg ser for mig at det nærmest må sprutte op af den næringsrige jord (og ikke et ord om folk der køberdyr bæ i poser). Det er altsammen noget der skulle kunne spire ved meget lave jordtemperaturer. Det næste der står for tur er stikløgene der skal dele bed med gulerødderne men de må lige vente til Jed og hans pilot har fået gjort endnu en bid af køkkenhaven klar.

Herhjemme i vindueskarmen er der ved at være godt fuldt, både de forfrosne “green grape”-frø og de nys indkøbte kinesiske vildtomater har en spireprocent på 100 hvilket om ikke andet får en til at føle sig vældig dygtig. På den anden side er der kun kommet eet eneste eksemplar af de huckleberries jeg havde glædet mig sådan til – og det er nærmest værre end ingenting da planten ikke kan selvbestøve. Tomatilloerne blev sået lidt senere og der er kommet et par stykker men jeg tror at der er en del fusere imellem dem også. Heldigvis har jeg en kollega med italienske forbindelser så jeg har byttet mig til nogen vældigt lovende blommetomatfrø der også skal sås så snart som muligt. Desværre har det vist sig umuligt at udvide lejlighedens vindueskarmsareal så det er en stående udfordring af finde en plads i solen til alle.

Share